Kirsten Hoffmeyer var nok en af Danmarks mest læste forfattere, men det var der kun ganske få, der vidste.

Hun skrev nemlig noveller til ugeblade – og til tider under pseudonym.

Hun var 20 år gammel, da hun debuterede i 1958 med en novelle i Politikens Magasinet om en ung pige, der lader sin ældre og gifte elsker drukne i havnen. Ligesom Ernest Hemingway troede Kirsten Hoffmeyer ikke på lykkelige slutninger.

Siden debuten førte hun pennen over menneskers skæbner og kærlighedsliv i over 500 noveller, der blev bragt i Søndag, Hjemmet, Hendes Verden samt svenske og norske ugeblade.

Allerede i de tidlige teenageår søgte Kirsten Hoffmeyer ly i fiktionens verden og skrev sine første noveller, da hun var 10-12 år. Blandt andet historien om helten Gordon, hvis elskerinde og hustru mødes på kirkegården, hvor han lå begravet. »Dødsentimental,« lød forfatterens egen selvkritik af sine spæde skriverier.

Kirsten Hoffmeyer blev født på Amager i 1938 og voksede op i Esbjerg sammen med sin lillebror, mor og sin far, der var ingeniør og siden direktør på FDBs Tobaksfabrik.

21 år gammel flyttede hun til København og kom i lære som tekstelev hos Balling Reklamebureau. Siden var hun ansat som tekstforfatter ved blandt andre reklamebureauerne Wahl Asmussen, Reklametjenesten og Bergenholz & Arnesen, og gennem 30 år skrev hun sideløbende noveller til ugebladene.

Kirsten Hoffmeyers skrivetrang kendte ingen alder. Som 73-årig fik hun sin første og eneste bog udgivet: en novellesamling med titlen »Femte Bassin«. I de 27 fortællinger vævede hun virkelighed og fantasi sammen. Eksempelvis i titelnovellen om Kirsten Hoffmeyers mor, der ofte truede med at begå selvmord i Esbjerg Havns femte bassin, der efter sigende var havnens dybeste.

Hun var det, som journalister kalder »en god historie«. En stor personlighed, skarp hjerne og ditto tunge og med en personlig kærlighedshistorie, som var en ugebladsnovelle værdig. Den var bare for urealistisk til, at nogen ville tro på den, mente Kirsten Hoffmeyer. Derfor skrev hun aldrig om, hvordan et 20 år gammelt brev førte til genforeningen med hendes livs kærlighed, den charmerende korsikaner Charlie, der »vistnok var våbensmugler«, aldrig sad med ryggen mod en dør og desuden sov med en pistol under hovedpuden.

Trods sit forfatterskabs indkredsen af kærlighedens facetter blev Kirsten Hoffmeyer aldrig selv gift, men hun havde mange hjertevenner og elskede sin niece og nevø, som var de hendes egne børn.

I sin elskede lejlighed på sit lige så elskede Frederiksberg underholdt hun gæster fra nær og fjern i mere end 40 år. Og hjalp dem med småt, men mest med stort.

Kirsten Hoffmeyer snød aldrig livet. Alligevel svarede hun med sin vanlige galgenhumor i et interview i Politiken i 2012 om sit næste projekt, at det var kirkegården. »Og der er forhåbentlig ikke så længe til. Jeg har det kun 100 procent godt, når jeg skriver. Så er jeg i en anden verden og lykkelig. Men jeg gider ikke at blive ret meget ældre.«

Kirsten Hoffmeyer døde efter kort tids sygdom.