Dronning Margrethe: Vi er for sammenspiste
Dronning Margrethe: Vi er for sammenspiste
Dronning Margrethe: Vi er for sammenspiste
Danmark er på mange måder et landsbysamfund, og det kan gøre det svært for udlændinge at blive integreret blandt de sammenspiste danskerne. Sådan ser dronning Margrethe på sit lands problemer med at få plads til indvandrere og flygtninge i samfundet.
På et pressemøde i anledningen af dronningens fødselsdag den 16. april, benyttede majestæten pressens opmærksomhed til på sin egen diskrete facon at prikke til danskerne.
- Vi, der hænger meget sammen, kan være meget afvisende over for dem, der ikke hænger sammen med os. Vi skulle meget gerne komme til det punkt, hvor vi ikke afviser det, der ikke er magen til os, men accepterer forskellene og giver plads til dem, sagde dronningen.
Dronning Margrethe har tidligere i sine nytårstaler appelleret til sine landsmænds næstekærlighed og fortståelse over for udlændinge.
-Den integration, som må til, når vi har flere forskellige baggrunde i det samme land, finder bedst sted, hvis man accepterer forskellene, sagde hun.
Men også udlændingene fik også et råd med på vejen.
- De, som kommer til os, må også tilpasse sig. Hvis man er brite og kommer til Danmark må man jo faktisk til at køre i højre side i vejen. Det kan vi jo se, at indvandrene i allerhøjeste grad gerne vil, men vi må hjælpe dem over de "hurdler", der er vanskelige for dem.
/ritzau/