Tre formodede medlemmer af terrororganisationen al-Qaeda er søndag blevet dræbt under et luftangreb i det sydlige Yemen.
En sikkerhedskilde siger ifølge Al Arabiya til nyhedsbureauet AFP, at angrebet blev foretaget af et førerløst amerikansk fly, en såkaldt drone, men det yeminitiske forsvarsministerium fastholder, at landets eget luftvåben stod for bombardementet.
Kampene mellem oprørere med tilknytning til al-Qaeda og regeringshæren er taget til i styrke i den seneste tid. I sidste uge mistede 222 mennesker livet under fem dages sammenstød omkring byen Loder, som al-Qaeda forsøgte at indtage.
Fredag blev 28 al-Qaeda-medlemmer dræbt, da oprørerne blev drevet ud af byen Zara af bevæbnede civile og regeringsstyrker.
BNB
Del: