Mattias Tesfaye og Mette Touborg er netop blevet valgt til næstformandsposten i SF.

Dermed slår de Meta Fuglsang, der også har stillet op til posten, og som fik flest stemmer, da de delegerede ved SFs landsmøde skulle vælge medlemmer til SFs landsledelse.

Beslutningen er truffet, efter landsledelsen har holdt et halvandet time langt møde.

- Vi har valgt to næstformænd. Det er Mette og Mattias, der er valgt, siger SF-formand Villy Søvndal.

- Jeg tror mange har syntes, det har været et svært valg, for det er altid et svært valg, når man har tre gode kandidater, siger Søvndal, der ikke vil afsløre, hvem han stemte på.

Tesfaye og Touborg er af flere op til valget blevet kaldt et »drømmeteam« for SF.

BNB