BT's politiske kommentator anser det for overvejede sandsynligt, at Bødskovs dage som justitsminister er talte, når samrådet er slut senere på dagen. 

- Skal jeg sætte procenter på, vil jeg sige 80/20 på, at han ikke overlever, siger Søs Marie Serup.

- Regeringen har afkodet, at Enhedslisten ikke har tænkt sig at vælte den. Den eneste muskel Enhedslisten har at spille med, er, at de kan true de enkelte ministre. Det er mest effektivt at vise det, hvis de bare en gang imellem spiller med musklerne. Og det har de ikke gjort endnu. De er blevet ydmyget og mobbet af regeringen og i det hele taget fået en hårdhændet behandling, så det vil være klogt af dem rent magtstrategisk at vise, at de har magt, og de tør bruge dem, mener BTs kommentator.

Søs Marie Serup mener, det er sandsynligt, at Bødskov selv trækker sig, hvis han under mødet fornemmer, at Pernille Skipper går tilbage til sin folketingsgruppe og anbefaler, at partiet skal vælte ministeren.

Hun peger på, at det er yderst usædvanligt, at en minister bliver væltet. Det mest almindelige er, at han selv går af, når han fornemmer, at en fyring er uundgåelig.

- Hvis Bødskov ender med at trække sig i dag, vil han helst sikkert gå efter at vende tilbage på et senere tidspunkt. Hvis han skal have chancen for et comeback, bliver han nødt til selv at trække sig for at vise, at han har forstået situationens alvor.