Kort tid før den kendte og elskede designer Margit Brandt døde en smertefuld død af KOL i oktober sidste år, havde et stærkt følelsesmæssigt drama udspillet sig i den lille familie.

Margit og Erik Brandts yngste datter, Julie, følte sig nemlig trængt op i en krog i en grad, så hun måtte se stort på moderens forværrede tilstand for at kunne redde sig selv.

Julie måtte vælge familiefirmaet fra. Og vende ryggen til års forventninger om, at det var hende, der skulle føre familie-brandet videre.

- Mine forældre var så skuffede. Og især min far blev vred og ked af det, fordi der var en masse uudtalte forventninger om, at jeg skulle føre arven og dermed brandet videre, siger Julie Brandt i et stort interview med Berlingske Tidende og fortsætter:

Mor forstod

- Men jeg er så glad for, at jeg fik det gjort nu, for jeg nåede at tale med min mor om det, før hun gik bort, og det var dejligt, at hun forstod og anerkendte, at det var det rigtige at gøre for mig, siger 39-årige Julie Brandt, som for seks år siden blev indlemmet i forældrenes designer-virksomhed og ansat som kreativ direktør.

Hele sit liv har Julie Brandt kæmpet med andres opfattelse af hende og hendes liv. Opfattelsen af at hun var møgforkælet og havde fået alt foræret på et sølvfad. Og den følelse blev kun forstærket af, at hun ’igen’ var tilbage i familie-folden og levede andres drømme ud.

  

Familien lagde låg på

Derfor valgte hun sidste år i maj at sige sin stilling op. En nyhed, familien har lagt låg på. Indtil nu, hvor Julie Brandt vælger at fortælle om sit barske valg.

- Jeg følte, at jeg nærmest var mine forældre utro og frygtelig illoyal, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg skulle være parat til at acceptere, at det måske kunne slå store skår i vores tætte forhold, siger hun i interviewet, hvor hun også fortæller detaljeret om samtalen med sin syge mor.

- Hun var sgu klog. Hun forklarede, at min far reagerede så voldsomt på min opsigelse, fordi han savnede mig. Det var jo en forfærdelig samtale, og hun græd, og jeg græd, men hun fik også sagt, at hun godt forstod mig - og var stolt af mig, siger Julie Brandt, som stadig bærer på en enorm smerte over sin mors død.

- Drømmer om mor

- Jeg græder og sørger mere nu, tror jeg. Og drømmer om min mor, hvilket jeg ikke gjorde i begyndelsen. Det er jo ens mor! Hele ens eksistens. Man står og kigger ned i et sort hul og skal finde svar på en masse ting, siger Julie Brandt, for hvem sorgen bare bliver værre og værre.

- Jeg har haft dage, hvor jeg lagde børnene i seng og bagefter gik ned og arbejdede videre, mens tårerne løb ned ad kinderne på mig. Og en periode, hvor jeg havde svært ved at få vejret, helt fysisk, og samtidig har det været frygteligt at se sin far være så ked af det og ikke har kunnet gøre noget. Jeg kan ikke tage sorgen fra ham, men vi taler meget, siger Julie Brandt, som i dag lægger eget navn til sin tøj-kollektion.

- Jeg har altid været bange for døden, og det er jeg stadig, men ikke helt så meget nu. For jeg ved, jeg har en mor, der tager imod mig deroppe!