Skilsmisse: Dyrlægen har fortalt til venner, familie og senere politiet, at manden gik i selvmordstanker, fordi hun havde bedt om skilsmisse. Både mandens far og chef afviser dette.
Falsk sms: Teleoplysninger viser, at dyrlægen opholdt sig i hjemmet i Nordsjælland indtil kl. 00.39 den nat, hvor manden døde. Men kl. 23.36 har hun sendt en sms til sin mor om, at hun var ved at køre ned på motorvejen i Nordsjælland for at køre til Sydsjælland. Det stemmer heller ikke overens med en sms, der kl. 00.07 er sendt fra mandens mobiltelefon.
Dna: Den anvendte sprøjte blev ikke fundet i nærheden af sengen, men havde mandens dna på stemplet. Derimod var hans dna ikke på den medicinflaske, som ketaminen stammede fra.
Afstemt dosis: Det var en nøje afstemt dosis af den stærke hestemedicin ketamin, som blev sprøjtet ind med en kanyle i hans højre lår. Forinden havde han fået en række bedøvelsesmidler, der bruges til dyr. Til trods for han ingen forstand havde på den slags medikamenter.