Den 33-årige mand, der tirsdag aften overfaldt en 27-årig kvinde med en kniv hos Indre Mission Ungdom i Aarhus-forstaden Åbyhøj, er onsdag blevet varetægtsfængslet frem til 16. september. Han er sigtet for drabsforsøg, oplyser Østjyllands Politi.
Manden, der selv er tidligere medlem af Indre Mission, skal tilbringe varetægtsfængslingen i surrogat.
Knivstikkeriet fandt sted tidligt tirsdag aften, hvor den 33-årige indfandt sig i missionshuset, netop som husets medlemmer havde samlet sig til et bibelstudie. Manden stak den 27-årige kvinde adskillige gange med en kniv og slap væk. Ifølge Indre Mission Ungdom gik manden målrettet efter kvinden, der er uden for livsfare.
Læs også:
Det lykkedes politiet at finde og arrestere manden kort efter midnat natten til onsdag.
Østjyllands Politi ønsker ikke at komme med flere oplysninger i sagen.
BNB