Hvad gik der galt? Hvorfor styrtede et ellers sikkert fly af typen Airbus 320 ned i de franske alper og slog 150 mennesker ihjel?

Flystyrtet får spørgsmålene til at hobe sig op. For hvad gik der galt? Hvorfor var der ingen kommunikation mellem flyets to piloter og kontroltårnet i lufthavnen i Marseilles? Var årsagen, at trykket faldt i kabinen? Men hvor hurtigt faldt lufttrykket i så fald? Og hvorfor?

Lige så snart et spørgsmål til det tragiske styrt er besvaret, popper det næste automatisk op som i en dominoeffekt.

Læs også

Morten Lynge, der er uddannet pilot og har fløjet A320 i 10 år først i Asien og sidst i fem år hos EasyJet i Milano, er i dag vejrvært på DR. Men som pilot har han især har bidt mærke i den manglende kontakt mellem flyets piloter og kontroltårnet i lufthavnen i Marseilles.

Men er den manglende kommunikation et bevidst valg fra piloternes side? Eller er valget blevet taget for dem?

»Man hører ikke et pip fra piloterne på noget tidspunkt. Det fortæller mig, at de (piloterne, red.) på en eller anden måde har prioriteret at vente med at fortælle lufthavnsmyndighederne, de var på vej nedad,« siger Morten Lynge til bt.dk.

Der er nemlig en gylden regel i pilotbranchen om, at hvis der opstår problemer, er pilotens første prioritet at få styr på flyveren. Dernæst skal der styr på navigeringen, skal flyet nødlande eller? Og tredje prioritering af den gyldne regel er, at man først dér fortæller den nærmeste lufthavnsmyndighed, man har et problem eller er på vej til at nødlande.

LÆS OGSÅ

Eftersom alle piloter navigerer efter den gyldne regel, får det Morten Lynge til at forestille sig to scenarier.

»Piloterne har med- eller modvilligt prioriteret, at der ikke skulle kommunikeres. De har stået overfor nogle udfordringer, hvor de har prioriteret, at de var vigtigere, end det var at informere lufthavnsmyndighederne om noget. Eller de er blevet sat ud af spillet, fordi de ikke har været i stand til fysisk at tale i radioen,« siger piloten og vejrværten.

»Det rejser igen spørgsmål, om de har været bevidstløse og derfor ikke rent fysisk i stand til at tale i radioen'? Eller har radioudstyret været i stykker? Og hvad der så har forårsaget, at radioudstyret var i stykker?,« spørger Morten Lynge og besvarer delvist sit eget spørgsmål:

 

»Derfor er der enten blevet truffet valg af piloterne, eller der har været tekniske problemer, som har truffet valget for piloterne. Men det kan også være tab af tryk i kabinen, så de ikke har nået at få maskerne på,«, siger han.

I skrivende stund har redningsmandskabet endnu kun fundet den ene af flyets to sorte bokse, nemlig voicerecorden, da det styrtede. Den anden boks, den med data om flyets tilstand, som optager al samtale og kommunikation i cockpittet, mangler stadig at blive fundet.

Og det skal den. Det er bydende nødvendigt, mener Morten Lynge.

»De skal finde boks nummer to. Både for at besvare spørgsmålene for de stakkels pårørende. Men også for at sådan nogle som mig og producenten af flyene kan forstå, hvad der skete,« lyder det fra Morten Lynge.

Før han for et par år blev vejrvært på DR, var han pilot i næsten 10 år hos Easyjet. Pilotuddannelsen kom i hus via en længere omvej i rejsebranchen og et stewardjob hos SAS, før han i 2001 blev færdiguddannet pilot.