DR-vært Martin Krasnik vil ikke finde sig i, at Facebook-brugere sviner gæsterne fra hans program til.

Det gjorde han klart i et Facebook-opslag forleden, efter den radikale politiker Zenia Stampe havde været gæst i programmet Deadline på DR 2 med Martin Krasnik som vært.

Oplægget til programmet var, at Radikale Venstre, på samme måde som Dansk Folkeparti, har indført en værdiordførerpost. En post, som er tilfaldet Zenia Stampe, hvorfor hun var i studiet hos Krasnik og forklare, hvorfor hun mener, at 'højreorienterede fanatikere er en større trussel mod samfundet end rabiate islamister'.

Efter programmet havde en hel del Facebook-brugere set sig sure på Zenia Stampe og ladet hende føle vreden på Facebook.

'Hun har sand i bolden....Uintellingte ko', skriver Facebook-bruger Lars Ammekilde Nielsen blandt andet, mens Karen Skiffard Becher skriver: 'Hun er, i bedste fald, spejlblank!'. Flere kalder også Zenia Stampe dum og uintelligent.

Men det er ikke i orden, mener Martin Krasnik, der efter programmet gik hårdt til de vrede brugere på sin egen Facebook-profil.

{embedded type="node/polls" id="42927910"}

'TAL ORDENTLIGT OM MINE GÆSTER!' skriver Krasnik blandt andet i sit opslag, hvor han pointerer, at politikere altså også skal behandles ordentligt og med respekt.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Mange roser Martin Krasnik for opslaget og er enig i, at debattonen på Facebook kan stikke af.

'Enig hun svarede flot og du har fuldstændig ret, men det er alt for let at kommentere uden ansvar.' skriver Facebook-bruger Kent Nielsen, mens flere dog også er uenige med DR-værten og mener, at Zenia Stampe har fortjent kritikken.

Også formanden for partiet Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har efter Zenia Stampes optræden i Deadline langet ud efter den radikale politiker. 'Shit, hun er spejlblank!!!! Hun er mere bange for demokratiske partier end for IS,' har Pernille Vermund blandt andet skrevet i en Facebook-kommentar.