Til gengæld fik den konkurrerende kanal vel det, men nok må betegne som seertæsk, da kun 540.000 danskere valgte tænde for TV2s nye underholdningssatsning ’Voice – Danmarks Største Stemme’.

LÆS OGSÅ: 

- Vi har hele tiden vidst, at det ville blive op ad bakken, og det ville blive en udfordring den lørdag, hvor der var Melodi Grand Prix, lyder det fra TV2s underholdningschef Gitte Madsen.

- På TV2 har vi valgt at køre lørdagen op, som en helt ny satsning. Det er et hårdt og langt træk, men der er ingen slinger i valsen, for satser man på en ny underholdningsdag, så må man være tro mod den, siger hun og understreger, at det er svært at konkurrere mod et progran, der er så stærkt som Melodi Grand Prix. Seln hun valgte at tænde for DR lørdag aften.

HVORFOR TROR DU, AT SEERNE SVIGTER TV2S 'VOICE'? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

LÆS OGSÅ: 

- Der har været Melodi Grand Prix så længe, jeg husker, og jeg skulle da også se det, siger hun.

I det hele taget har ’Voice’ ligget overfor nogle stærke DR-programmer de seneste uger. I forrige uge var det DRs dækning af Dronningens 40 års jubilæum, der hev seerne væk fra TV2. Her fulgte knap 700.000 seere med.

Og på lørdag er der igen hård konkurrence, når DR sender børne-MGP.

- På lørdag går ’Voice’ ind i fasen med live-programmer, og her er vi ikke i tvivl om, at vi får seerne tilbage, siger Gitte Madsen, og mener ikke børne-MGP er så stor en udfordring som den voksne udgave.

- Nej, vi håber at komme op og kysse en million seere. Der har vi været før, siger underholdningschefen, der endnu ikke kan sige, om ’Voice’ vender tilbage med en sæson to.

- Vi håber, at ’Voice’ bliver danskerne lørdagsshow i mange år. Det er ambitionen. Intet er besluttet endnu, men vi går ikke ind i nye underholdningsinvesteringer uden at forestille os en fremtid for det, siger hun.

’Voice’, der er et internationale tv-koncept, har især haft stor succes i USA og Holland. Desuden er det et af de dyreste tv-formater, der i øjeblikket er på markedet.

Hvorfor har TV2 problemer med at holde fast i seerne i 'Voice'?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.