Medarbejderne i Danmarks Radio er i chok efter, at de onsdag formiddag fik at vide, at en del dem skal flytte til provinsen.

Det drejer sig blandt andre om de ansatte på Sporten og Vejret.

Bagtanken er at styrke Danmarks Radio i hele Danmark under parolen 'DR for hele Danmark'.

DR flytter tre redaktioner fra DR Byen i København til provinsen. Sporten og Vejret bliver rykket til Aarhus, mens Videnskabsredaktion fremover får hjemme i Aalborg.

De fleste redaktioner flytter allerede 1. januar 2017, mens DR Sporten og DR Vejret flytter til  Aarhus fra 1. februar 2018.

Medarbejderne bliver stillet over for et ultimatum. Hvis de ikke flytter med, kan de blive betragte sig selv som fyrede.

Nyheder om flytteplanerne kommer netop som vi står foran en stor sportssommer med OL i Rio, EM i fodbold og Tour de France.

Med få timers varsel blev medarbejderne onsdag formiddag indkaldt til krisemøde og orienteret om planerne. Ifølge BTs oplysninger er der tale om et tophemmeligt forløb, hvor kun direktionen og bestyrelsen har været involveret.

Kilder siger til BT, at der er tale om 'en massakre', og at flytteplanerne er 'demotiverende.'

Knap var nyheden breaket i DR Byen, før journalisterne begyndte at give udtryk for deres frustationer på de sociale medier.

En af dem var redaktør på DR Sporten, Joakim Frøsig.

Han kalder beslutnignen for 'symbolpolitik' og anklager DRs ledelse for at bedrive 'pseudo-argumentation.'



Vært på radioprogrammet LIGA P3, Mikkel Bagger, er også vred.

Kommentator på DR Sporten, Henrik Liniger, lægger ikke skjul på, at beslutningen kommer bag på ham.

Også tidligere tillidsrepræsentant Dines Boertmann er rystet om flytteplanerne:

»Det er jo for sindssygt! Det er der intet rationale i. Hvorfor skal DR splittes og ødelægges mest muligt?« lyder det oprørt fra Dines Boertmann, der er journalist på DR Udland.

»Det er et knæfald for den destruktive politiske dagsorden, der er på Christiansborg,« tilføjer han til BT.