DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, ved nemlig ikke, om der bliver noget X Factor igen til næste år. I så fald bliver det et meget anderledes et af slagsen.

Alle tre dommere har allerede udtalt, at de ikke vil være med mere. Den smukke vært Lise Rønne har sagt stop. Og DR har fået kritik for at køre det for langt.

- Vi ved ikke om vi kommer igen til næste år. Der er nogle strategiske overvejelser vi skal have overvejet først, fortæller Jan Lagermand Lundme til bt.dk.

B.T.s leder i dag handler netop om, at det måske er på tide . På trods af et seertal på næsten to millioner. DRs underholdningschef har ikke selv læst lederen, men afviser kritikken, der blandt andet går på, at DR skulle være ved at miste kontrollen.

- Der er faktisk ikke noget, der taler imod at lukke det ned, som sådan. Vi har så meget styr på det, som man nu kan have. Det er et underholdningsprogram, skal man huske på. Vi skal diskutere, om vi vil prøve noget nyt, eller ej, siger Jan Lagermand Lundme.

Kun underholdning

At X Factor kun skulle være et underholdningsprogram, kan der være delte meninger om. 16-årige Nicoline Simone, som måtte forlade programmet, da hendes sangpartner trak sig, 

- X Factor er som en stor snebold, der falder ned ad en bakke og bliver større og større, indtil den når slutningen. Jeg har kæmpe sympati for Nicoline Simone, og jeg er rørt over den situation, hun er i nu. Men ovenover alt, så er X Factor et underholdningsprogram, lyder det fra Jan Lagermand Lundme.

Det bliver formentlig afgjort efter showet, om X Factor fortsætter, eller ej.