DR begynder optagelserne til julekalender
DR begynder optagelserne til julekalender
DR begynder optagelserne til julekalender
Man tager Kronborg Slot og tilsætter en lille forladt svensk adelsnisse, en rasende og julehadsk elverkonge, en ung moderne pige ved navn Julie og hendes juleglade lillebror Rasmus. Man krydrer det med en slotsrundviser, en finansminister, der har skumle planer om at den danske nationalskat skal sættes på aktier og en endnu mere led kommunaldirektør, der vil sælge slottet til udlandet, og så har man i korte træk et drama, der kan holde 24 dage i træk.
DR indtager fra på mandag Kronborg Slot, når optagelserne til årets julekalender "Jul på Kronborg" begynder. Det er Danmarks Mr. Julekalender - Martin Miehe-Renard - der har udviklet historien sammen med John Stefan Olsen, der har skrevet manuskriptet. Hans Kristensen instruerer de 24 afsnit, der skal holde nationen fangen frem til juleaften.
/ritzau/