Borussia Dortmunds midtbanespiller, Kevin Grosskreutz, er blevet anklaget for overfald efter, at han angiveligt smed en kebab efter en mand i Köln.

Den 25-årige Dortmund-spiller var sammen med holdkammeraten Julian Schieber i byen, da de havde fri dagen efter. Lidt før midnat besluttede de to spillere sig for få en kebab. Her gik det galt, da en 34-årige mand angiveligt skulle havde råbt efter Grosskeutz, der som modsvar kastede sin kebab i hovedet på manden, skriver den tysk avis Bild.

Manden gik efterfølgende til politiet og klagede over, at det brændte i hans øjne. Politiet har bekræftet, at de undersøger om Grosskreutz kan dømmes for forsætlig skade.

- Det er sandt, at der er blevet indgivet en klage over herr Grosskreutz. Vi har startet en efterforskning af sagen, siger politiets talsmand til den tyske avis. 

Grosskreutz' holdkammerat, Julian Schieber, har dog en helt anden opfattelse af, hvad der skete ved kebab-stedet.

- Der var en gruppe af unge Köln-fans, der sang sange om Kevin. Han følte, at de hånede ham og derfor smed han sin kebab. Han ramte ingen og prøvede heller ikke på det, siger Schreiber.

Grosskreutz selv har undskyldt sine handlinger og indrømmet, at det ikke var en gennemtænkt beslutning at smide med kebabben.

- Jeg anså situationen som ydmygende og som en hån mod mit privatliv. Men selvfølgelig ville det havde været bedre, hvis jeg ikke havde smidt kebabben. Der er ingen tvivl om, at det ikke var den ideelle løsning. Jeg er meget ked af det hele, siger Grosskreutz ifølge Bild.