Dortmund afviser Lewandowski-udmelding: Har ikke hørt fra Bayern
Borussia Dortmund-boss har intet hørt om Bayern Münchens interesse for Robert Lewandowski.
Borussia Dortmund-boss har intet hørt om Bayern Münchens interesse for Robert Lewandowski.
Hvor spiller Robert Lewandowski efter sommerferien?
Forvirringen er total.
Efter Champions League-finalen mellem Bayern München og Borussia Dortmund, som førstnævnte vandt 2-1, sagde sydtyskernes snart forhenværende træner, Jupp Heynkes, følgende til nyhedsbureauet DPA:
- Mario Götze kommer. Lewandowski vil heller ikke lade vente på sig i lang tid. Så får man to offensivspillere på topnieau.
Nyheden bekræftes dog langt fra af Dortmund-bossen Hans-Joachim Watzke.
- Jeg ved ikke, hvor tæt Heynkes er på ledelsen i Bayern. Men hvis de virkelig vil have Lewandowski, så synes jeg, de skulle meddele os det, siger Hans-Joachum Watzke.
Robert Lewansdowskis kontrakt med Borussia Dortmund udløber i sommeren 2014.