Når danske kvinder vælger at blive insemineret af en sæddonor, skal de fremover have en ekstra overvejelse med. Om deres kommendede barn skal kende sin far eller ej. Et nyt lovforslag, som regeringen fremsætter til marts, indfører nemlig, at den vordende mor skal krydse af, om hun vil have en anonym eller kendt sæddonor ved fertilitetsbehandlingerne. Det skriver Politiken mandag.Som de nuværende regler er, tilbyder det offentlige kun donorer uden ansigter, og de forældre, der ønsker at kende til det fædrende ophav, må bruge privatklinikker på egen regning.- Det er regeringens opfattelse, at kommende forældre, som søger behandling med kunstig befrugtning hos en læge, skal have mulighed for at vælge, hvilken donationsform der er den rigtige for deres familie. Forældrene er de bedste til at varetage barnets tarv og hensynet til den samlede familie, siger minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF) til Politiken.Forslaget ligner et forslag, som den tidligere regering lavede med støtte fra Dansk Folkeparti. Derfor bakker Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, naturligvis også op om det.- Jeg tvivler på, hvor mange som vil vælge en ikke-anonym donor, men jeg synes, at det er rimeligt, at folk selv får valget, siger hun til Politiken.Bliver forslaget gennemført, er det op til forældrene, om barnet efter at være fyldt 18 kan få oplysninger om sæddonoren og mulighed for at kontakte den biologiske far.