Man kan sige meget om internettet og de mange 'haters' der sidder og spyer ild ud over intetanende forbipasserende - men det er også stedet, hvor humor går viralt på den fede måde. Og det måtte selvfølgelig ske for Donald Trump julepynt.

Det kan godt være, Donald Trump nu skal være præsident i USA, men det skal naturligvis ikke afholde ham fra at kapitalisere på sin status og berømthed – og hvad ville være mere logisk end en samling »Make America Great Again (TM)«-julepynt?

»Kaldte Mary en Nasty Woman«

Anmeldelserne er generelt, som det måske kunne forventes, en kende til den negative side. Eksempelvis skriver en bruger, der giver kasketten 1/5:

»Den kaldte Mary en 'nasty woman', sagde til Joseph at han skulle skride hjem hvor han kommer fra, byggede en mur rundt om krybben, og når du trykker på den synger den »Jeg drømmer om en rigtigt, rigtigt hvid jul…«« En stjerne.

Vil du have flere nyheder om internet, gadgets og ny teknologi? Giv iNPUT et like på Facebook her.