Sidste år var der 1,6 millioner seere til starten på Danmarks stærkeste tv-talentshow, der i år vil få konkurrence fra TV2´s ’The Voice - Danmarks stærkeste stemme.

Men allerede nu er der uro i kulissen blandt de tre dommere, Thomas Blachmann, Pernille Rosendahl og Cutfather, der er på vej i bootcamp med de tre kategorier af deltagere efter den første indledende udvælgelse.

LÆS OGSÅ: 

For mens det vrimler med talent og spændende personligheder blandt de helt unge og unge over 25, kniber det gevaldigt med deltagerne til sanggruppe-kategorien.

- Nej, ingen af dem har lagt skjul på, at de ikke har lyst til at få grupperne, fordi der ikke er nogen, de synes, er gode. Så den dommer, der får grupperne, er virkelig på Herrens mark, fortæller Jan Lagermand Lundme, der noterer sig, at interessen for at deltage i X Factor bestemt ikke er aftaget. Tværtimod er der 4.000 deltagere, der har meldt sig, imod 3.000 sidste gang.

 -Men vi kan ikke droppe kategorien, selv om det bliver svært og op af bakke. Det er bare op på hesten.  Det er redaktionen, der bestemmer, hvilken dommer, der vil være bedst for deltagerne, og det er, hvad man kan risikere, når man har sagt ja til at være dommer i X Factor, siger Jan Lagermann Lundme.

LÆS OGSÅ: 

-Men det er jo bare op på hesten og tage den udfordring, der følger med, siger Jan Lagermann Lundme, der ikke kan melde om at have haft besøge af sure dommere, der truer med at udvandre eller kræve lønforhøjelse.

-Det tegner til at blive en helt fantastisk, men også lidt anderledes sæson, sammenlignet  end de øvrige sæsoner. Vi kan virkelig mærke i de unges kategori, at de har lyttet til, hvad dommerne har sagt og har øvet,øvet og øvet. Så her kan blive virkelig svært for dommerne at vælge,- siger  Jan Lagermann Lundme, underholdningschef i Danmarks Radio.