USA rammer i midten af næste måned landets gældsloft, og hvis det sker, begynder verdensøkonomien at skælve.

92.000 milliarder kroner. Så stor er USAs gæld, og hvis 'Guds eget land' skal kunne betale sine regninger i fremtiden, så skal politikerne blive enige om en løsning inden den 17. oktober, hvor landets finansministerium forventer, at gælden vil ramme det loft, som er vedtaget ved lov. Overskrides loftet, går USA teknisk bankerot.

Det kan få katastrofale konsekvenser for verdensøkonomien, herunder Danmark, hvis det sker, forudser cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

- Hvis de amerikanske politikere spænder ben for sig selv og ikke finder en løsning, så kan den amerikanske stat ikke optage ny gæld og dermed ikke låne penge til at betale renter og afdrag på den eksisterende gæld. Med danske briller kan det betyde store aktietab for danske investorer, men som dramaet udvikler sig, kan det også koste tusindvis af danske arbejdspladser, siger Jacob Graven.

Jacob Graven betragter det som meget usandsynligt, at det kommer så vidt, fordi de amerikanske politikere i tidligere tilfælde blot har hævet gældsloftet ved lov. Og når valget står mellem et statsligt bankerot og en hævning af gældsloftet, så nye investorer kan sprøjte penge ind i landet, så bør det soleklare valg være det sidste, mener Jacob Graven.

Pengekassen lukker om et døgn

Et mindre politisk drama udspiller sig allerede nu i USA. Politikerne kan ikke blive enige om en ny budgetlov, og hvis det ikke lykkes inden for det næste døgn, må de føderale myndigheder ikke længere bruge flere dollars.

Det kan betyde, at næsten en million offentligt ansatte bliver sendt hjem uden løn. De ansatte i Det Hvide Hus bliver måske bedt om at blive hjemme. Militærpersonalets løn kan blive forsinket på ubestemt tid, og landets statsdrevne nationalparker må lukke, hvis politikerne i USA ikke bliver enige hurtigt.

- Dét, som vi ser nu, er et politisk spil. Først og fremmest frem mod vedtagelsen af budgetloven, men også frem mod gældsloftets overskridelse. Politikerne ser hinanden an og venter på indrømmelser. Hvem blinker først?, siger Jacob Graven.

Budgetloven er et lille bump på vejen frem mod midten af oktober, hvor den økonomiske lavine for alvor risikerer at rulle.