Døv kurder med citron risikerer 25 års fængsel
En tyrkisk anklager kræver 25 års fængsel til en døv kurder, der er anklaget for at støtte terrorisme. En halv citron er blandt beviserne.
En tyrkisk anklager kræver 25 års fængsel til en døv kurder, der er anklaget for at støtte terrorisme. En halv citron er blandt beviserne.
En døv kurdisk mand risikerer 25 års fængsel for støtte til terror, skriver BBC.
Anklageren nævnte som et af beviserne, at manden var i besiddelse af en halv citron, der kan bruges til at lindre virkningen af tåregas.
Manden er anklaget for at propagandere for det forbudte kurdiske arbejderparti PKK og for at være medlem af en ulovlig organisation.
Han nægter sig skyldig og forklarede på tegnsprog, at han uforvarende var blevet fanget i en pro-kurdisk demonstration.
I Tyrkiet er det forbudt at vise støtte til PKK, og ifølge BBCs korrespondent er det ikke unormalt, at meget strenge straffe gives på baggrund af meget lette beviser.
De seneste 18 måneder har tyrkisk politi brugt terrorlovgivningen til at tilbageholde flere hundrede kurdiske aktivister, journalister og politikere, skriver BBC.