Når Folketinget åbner i dag, skal SF og Enhedslisten trække lod om en plads i kontroludvalget, som kigger de danske efterretningstjenester over skulderen i deres daglige arbejde. Det vækker bekymring i blå blok.

Flere borgerlige toppolitikere fra Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti udtaler nu dyb bekymring for, at Enhedslisten i dag måske får sæde i Folketingets såkaldte Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, skriver Berlingske.

Kontroludvalget, som det kaldes i daglig tale, har ét medlem fra hvert af Folketingets fem største partier, som alle under skærpet tavshedspligt får indsigt i arbejde udført af Politiets og Forsvarets efterretningstjenester.

Enhedslisten har aldrig tidligere haft sæde i udvalget, men da flere politikere har forladt SF det seneste års tid, og de to partier derfor nu er lige store og deler pladsen som Folketingets femtestørste parti, skal det femte udvalgsmedlem findes ved lodtrækning på Folketingets traditionsrige åbningsdag.

Dansk Folkepartis gruppeformand og tidligere mangeårige formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Enhedslisten er i stand til at håndtere den tavshedspligt, som følger med et sæde i kontroludvalget.

»Det er en kendt sag, at der er bånd mellem Enhedslisten og de voldelige dele af den yderste venstrefløj såsom Antifascistisk Aktion. Partiet skal selvfølgelig have den indsigt, som det har krav på, men jeg vil opfordre både justitsministeren og PET til at være varsomme med at dele oplysninger om de grupper, hvis Enhedslisten får plads i kontroludvalget,« siger Peter Skaarup, der understreger, at PET naturligvis skal overholde gældende regler.

Han henviser til, at Enhedslisten i København i 2011 støttede Antifascistisk Aktions (AFA) bustur til Stockholm for at deltage i en demonstration mod nazisme. Enhedslistens forretningsudvalg tog dengang afstand fra lokalafdelingens samarbejde med AFA, som ofte bliver sat i forbindelse med vold og hærværk.

Kontroludvalgets medlemmer får indblik i efterretningstjenesternes arbejde og har ubetinget tavshedspligt under strafansvar.

Eksempelvis måtte daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) i 2004 forlade sin post, da han fik kritik for blot at fortælle offentligheden, at et spørgsmål ikke havde været rejst i udvalget.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, har tidligere udtalt til Weekendavisen, at Enhedslisten vil udgøre en »sikkerhedsrisiko«, hvis partiet får plads i udvalget. Det er Venstres udenrigsordfører Søren Pind »helt enig i«.

»Demokratisk set er der jo ikke noget at gøre ved det, for folk stemmer jo på Enhedslisten og må selv om det. Men det er et parti, som har rødder i kommunismen og hele den historik, der er i forbindelse med Sovjetunionen. Medlemmerne har også en helt særlig holdning til, hvad der skal være offentligt. De hylder jo Julian Assange, og hvad ved jeg. Og det ligger meget langt fra min opfattelse af den virkelighed, som gør, at man kan få indblik i de allermest fortrolige informationer,« siger Søren Pind.

»Jeg er bekymret for, at de lækker ting i modstrid med reglerne. Eller lader oplysningerne gå videre til de forkerte.«

Så du stoler ikke på, at de kan håndtere den dobbelte fortrolighed, som netop det udvalg er omfattet af?

»Jeg tror sagtens, at de kan. Men jeg ved ikke, om de vil. Det er ikke evnen, men viljen, som jeg sætter spørgsmålstegn ved,« forklarer Søren Pind.

Afgørelsen om, hvorvidt Enhedslisten skal have plads i udvalget, træffes ved en lodtrækning, der bliver foretaget af Bertel Haarder (V), Folketingets længst siddende medlem, der fra formandsstolen skal trække et partinavn op af en vase. Det navn, der bliver udtrukket, får både plads i præsidiet og i kontroludvalget.

Den slags lodtrækninger finder kun sjældent sted i Folketinget. Det mest kendte fortilfælde er, da Ivar Hansen (V) og Birte Weiss (S) i 1998 trak lod om den prestigefulde post som formand for Folketinget.

Enhedslisten har besluttet, at partiveteranen Per Clausen (Ø) skal i Folketingets Præsidium, hvis partiet får pladsen, men har endnu ikke afgjort, hvem der skal sidde i kontroludvalget.

Partiets retsordfører, Pernille Skipper (Ø), mener, at Enhedslistens folk er fuldt ud i stand til at varetage opgaven, og hun tager dyb afstand fra udtalelserne fra de borgerlige politikere.

»Jeg håber, at de kommer til at fortryde det her, når de får tænkt lidt over det. For de sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved de demokratiske regler. Vi er valgt ligesom alle andre partier, og det bør man respektere i stedet for at gøre sig til smagsdommer. Det er helt ude i hampen, at vi skulle have kontakt til voldelige grupper. Vi har gentagne gange slået fast, at vi tager afstand fra enhver form for politisk vold,« siger Pernille Skipper.

Spørgsmål: Er der en risiko for, at I kan finde på at lække oplysninger?

»Vi mener ikke, at der er en ordentlig demokratisk kontrol med vores efterretningstjeneste. Men vi kan selvfølgelig godt finde ud af at overholde reglerne, indtil vi forhåbentligt får dem lavet om,« siger hun.

Den konservative retsordfører, Tom Behnke (K), går da også »stærkt ud fra«, at Enhedslisten vil overholde tavshedspligten, men han tilføjer alligevel:

»Jeg deler bekymringen. Det er ikke fordi, der er nogle af Enhedslistens folketingsmedlemmer, der i sig selv er et problem. Det er mere en bekymring for, at de kommer til at tale over sig i mødet med deres bagland. Og at der vil være et pres fra baglandet, når de ved, at et medlem af partiet ligger inde med viden. Risikoen kan være der,« siger Tom Behnke.