Den sydkoreanske færge, Sewol, der 16. april sank med 476 passager ombord, havde en last med langt over det tilladte.
Skibets kaptajn mener ikke, at tallene stemmer. Ifølge ham var der kun var 657 ton på færgen, deriblandt 150 biler. Der er dog senere fundet 180 biler i vandet omkring det sted, hvor færgen forliste.
I alt 15 personer er blevet anholdt efter ulykken, herunder tre, der har arbejdet med at laste færgen. Med over 300 døde er forliset blevet karakteriseret som et af de værste i Sydkoreas maritime historie.
Sewol var på vej fra Inchon til ferieøen Jeju med 476 passagerer om bord, da ulykken indtraf. Hovedparten af de døde og savnede var unge studerende og lærere fra et gymnasium i nærheden af Seoul.
For en uge siden meddelte Sydkoreas premierminister, at han træder tilbage som følge af det fejlfyldte arbejde med redningsaktionerne efter forliset. Kaptajnen og mange af de ansatte er bl.a. blevet anholdt og sigtet for at have efterladt passagererne, der blev bedt om at blive om bord.