Kender du noget til sagen eller har du billeder af bjærgningen? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send en sms til 1929, skriv en mail til 1929@bt.dk eller kontakt os på Facebook.
Onsdag morgen er der fundet en død person i vandet ved Skovshoved Havn tæt på Charlottenlund nord for København. Det oplyser Nordsjællands Politi til BT.
»Vi fik klokken 8.16 en melding om, at der lå en død person og flød på vandet derude. Vi skyndte os at sende brandvæsenet og ambulancer derud, og nu er personen blevet bjærget,« siger pressechef ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr.
Nordsjællands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om den afdødes alder eller dødsårsagen.
»Vi ved ikke så meget endnu. Nu skal liget køres til undersøgelse, og der skal foretages et ligsyn. Derefter skal den afdøde identificeret,« siger Henrik Suhr.
I første omgang var der usikkerhed om ligets køn, men politiet ved nu, at den afdøde er en mand, oplyser Henrik Suhr.
Umiddelbart tyder det ikke på, at der er foregået noget kriminelt.
Opdateres...