- Vi får løbende henvendelser fra folk, der mener at vide, hvem manden er. Jeg vil tro 25 har henvendt sig indtil videre, siger efterforskningsleder ved Fyns Politi, Jack Liedecke til bt.dk

De mange henvendelser er kommet efter politiet i aftes i TV2 programmet Station 2 offentliggjorde overvågningsbilleder af en person, der kan være gerningsmanden.

- Vi undersøger alle henvendelser, men det er ikke dem alle der er lige seriøse, siger Jack Liedecke.

Den 13. april i år skød og dræbte en endnu ukendt gerningsmand ægteparret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen med adskillige skud fra en maskinpistol. Ægteparret blev brutalt skudt ned, da de var ude at gå deres sædvanlige aftentur i Tusindeårsskoven ved Odense. Måske af manden på overvågningbillederne.

I følge efterforskningslederen tegner der sig ikke et entydigt billede af, hvem manden på overvågningsbillederne er, men flere af dem er bestemt interessante siger han.

- Og ja der er flere konkrete personer, vi skal have kigget på, siger han.

Udover overvågningsbillederne har politiet også offentligjort fundet af Bjarne Johansens pengepung. Den er lige nu ved at blive undersgøgt for DNA-spor og fingeraftryk, oplyser Jack Liedecke.