DMI varsler våd uge: 'Hver en plet i Danmark får regn'
Det bliver regn, regn og atter regn det meste af næste uge.
Det bliver regn, regn og atter regn det meste af næste uge.
Sådan lyder prognosen fra Danmarks Metrologiske Institut.
- Jeg tror ikke, at der bliver en plet i Danmark, der ikke får regn, siger vagthavende metrolog Steen Rasmussen til BT.
Ifølge DMI kommer der dog noget mere regn vest for storebælt.
- Der bliver nogle flere byger i det jyske, hvor der ser ud til at komme regnbyger mange steder i Jylland tirsdag. Det ser kort sagt ustadigt ud. Onsdag ser det ud til at brede sig til hele landet - tilgengæld kan det godt klare op sidst på ugen, hvor vejret i weekenden ser bedre ud, siger Steen Rasmussen.
Temperaturen bliver de fleste dage 12 til 15 grader og om natten kan det være ned til 2 til 5 grader.