Hvis vi skal komme det stigende stress-problem til livs, så vil det være en rigtig god idé at ligestille psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Det mener Djøf, der organiserer 75.000 jurister og økonomer.

- Hvis det ikke skal få langvarige konsekvenser for vores arbejdsstyrke, er det bydende nødvendigt at få det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø prioriteret ligeværdigt i lovgivningen og i den måde, vi bruger vores forebyggelsespenge på, siger Lars Qvistgaard, der er formand for de overenskomstansatte medlemmer i Djøf.

Hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privat ansatte, FTF, kom med samme forslag, da trepartsforhandlingerne stadig var i live. Dengang var beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) venlig stemt overfor forslaget.

Nu er trepartsforhandlingerne som bekendt skrinlagt, men det får ikke Djøf til at opgive kravet.

- Uanset om trepartsforhandlingerne aflyses eller ej, er stress på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø ved at udvikle sig til en folkesygdom, som vi ikke kan blive ved med at ignorere, siger Lars Qvistgaard.

En rundspørge, som Politiken har lavet i fagbevægelsen, viser, at 12 af forbundene melder om markant flere medlemmer, der går ned med stress. I Djøf står det rigtig slemt til med en firedobling af stressramte medlemmer på blot fire år.

- Langt de fleste af Djøfs sager om stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø handler om forholdet mellem chef og medarbejder eller medarbejder og medarbejder indbyrdes, for eksempel om mobning, siger Lars Qvistgaard og afviser dermed påstanden fra Dansk Arbejdsgiverforening om, at stress ofte rammer på grund af private problemer.

- Nedslidning er ikke, hvad nedslidning var i industrisamfundet, og derfor nytter det heller ikke noget, at vi i dag bruger en del penge på at forebygge fysisk nedslidning, men stadig alt for lidt på at forebygge psykisk nedslidning, siger Lars Qvistgaard.

Han vil derfor have flere penge fra Forebyggelsesfonden øremærket til det psykiske arbejdsmiljø.

- Den er gal med balancen, siger Lars Qvistgaard.