Jesse Hughes har mange navne: “The Devil”, ”J Devil” og ”Boots Electric”, for at nævne nogle. Og det er under sidstnævnte alias, at Eagles of Death Metal-frontmanden nu debuterer som solist med ’Honkey Kong’, der er mere end blot en hyldest til Rolling Stones’ boogierock.

Det er nemlig dén – Stones’ rock, forstås – der har været Hughes’ metier siden EODM’s 2004-debut, som han og Josh Homme (Queens of the Stone Age) stod bag, og som siden har trukket fulde huse på danske spillesteder som Store Vega og Voxhall.

Homme har dog på det seneste haft travlt med supergruppen Them Crooked Vultures og sit eget band, så nu prøver ”Boots Electric” sig på egen hånd. Og ud af det er der kommet et legelystent album med en ladning spøjse musikalske udskejelser, som desværre ikke helt holder vand.

Vellykket tyggegummipop

Man må først og fremmest give Hughes, at han med sin selvironiske humor gør sit til, at man ikke keder sig eller foranlediges til at tage ham seriøst; det er en joke af en plade. Men når man bevæger sig ud på dybt vand, musikalsk, så nytter det altså ikke alene med sjovt overskæg og viftende arme.

Og som album består ’Honkey Kong’ blot af en håndfuld gode idéer med en masse fyld omkring. Men heldigvis spilder Jesse ikke tiden; 33 minutter varer løjerne, og allerede efter den skidte åbner ’Complexity’, der lyder som et dårligt remix af Eagles of Death Metal, disker han op med et hit.

’I Love You All the Thyme’ flirter vellykket med 60’ernes tyggegummipop, og det samme gør ’Dreams Tonight’ – her lykkes det for hr. Electric at charmere underværker frem med sin nikotinhæse stemme, som omvendt også bliver slemt udstillet i Phil Spector-agtige ’No Ffun’.

Manglende sangtalent

’Speed Demon’ sender hilsner til The Cramps og Jon Spencer, og den opmærksomme lytter vil bemærke, at riffet til Nazareths ’Hair of the Dog’ er klemt ind midt i førstesinglen ’Boots Electric Theme’, en æggende duet med Josh Hommes hustru Brody Dalle (eks-The Distillers).

Boots Electrics rockrødder fornægter sig med andre ord ikke fuldstændig. Men det gør for så vidt hverken fra eller til. Det primære problem er nemlig det begrænsede sangskrivnings- og sangtalent – Hughes er altså ingen Little Richard, og derfor falder omtrent halvdelen af numrene til jorden.

Til gengæld hjælper det lidt overraskende, når han skruer ned for spasen og fokuserer på musikken, navnlig i afsluttende ’Swallowed by the Night’, der er en marcherende countryballade med violin og rhodes-orgel. Det er faktisk rigtig godt. Og langt fra fjollet.

Efter dén omgang kan man ikke lade være med at spekulere i, hvad der ville mon ville ske, hvis den gode Jesse droppede facaden og lavede et ”seriøst” album…



TRACKLISTE
1. Complexity
2. I Love You All the Thyme
3. Boots Electric Theme
4. Dreams Tonight
5. No Ffun
6. Oh... Girl
7. Speed Demon
8. You’ll Be Sorry
9. Trippy Blob
10. Swallowed by the Night