Pladesalget falder, og musikbranchens fede chefer bliver lidt tyndere. Men musikken er stadig fed. Og allerede nu er kalenderen for 2015 fyldt med spændende albumudgivelser.

Én af årets største satsninger kommer fra det danske funkband Lukas Graham, der ligesom Gasolin og D.A.D. før dem satser på det helt store amerikanske gennembrud. De fire christianitter har tilbragt halvdelen af 2014 i USA, hvor de har indspillet 14 sange til deres internationale debut-album, der udkommer til april.

Men Lukas Graham er ikke alene. Og mon ikke det bliver meganavne som Adele, Volbeat og Madonna, der endnu engang redder pladeselskabernes regnskab. Spændende bliver det også at se, om danske Marie Key kan levere den svære opfølger til gennembrudspladen ’De her dage’.

Her er nogle af det kommende års mest imødesete album.