Dirty Dancing bliver genindspillet
I Hollywood er det ikke ualmindeligt at indspille gamle klassikere på ny. Næste film i rækken er dansefilmen Dirty Dancing.
I Hollywood er det ikke ualmindeligt at indspille gamle klassikere på ny. Næste film i rækken er dansefilmen Dirty Dancing.
Det er filmselskabet Lionsgate, der bekræfter nyheden om genindspilningen.
- Fans har været trofaste mod filmen i snart 25 år, og er stadig interesserede i den. Derfor mener vi, at timingen er rigtig for at modernisere historien, og vi er stolte af at kunne præsentere Kenny Ortega som instruktør på den nye film, siger Joe Drake, chef for Lionsgate.
Det skriver Dagbladet.no
Kenny Ortega var koreograf på den oprindelige film fra 1987 med nu afdøde Patrick Swayze og Jennifer Grey i hovedrollerne.
Han er desuden kendt for at være manden bag Disneys meget populære 'High School Musical'-film, der har teenage-stjernen Vanessa Hudgens i hovedrollen..
- Dette bliver som at komme hjem for mig. Jeg glæder mig til at sammensætte et kreativt team og bringe 'Dirty Dancing' på filmlærredet for en ny generation.
Ortega var også manden bag Michael Jackson-dokumentaren 'This Is It. Han var desuden også i spil til nyindspilningen af 'Footloose' fra 1984, men blev droppet til fordel for Craig Brewer.