Dire Straits - uden Dire
Uden Mark Knopfler kalder Dire Straits sige bare The Straits. Lørdag og søndag kan den forhenværende supergruppe høres i Danmark.
Uden Mark Knopfler kalder Dire Straits sige bare The Straits. Lørdag og søndag kan den forhenværende supergruppe høres i Danmark.
Dengang i 80'erne, da 'Sultans of Swing' og 'Love Over Gold' var det rene hitlisteguld og Dire Straits udsolgte det ene stadion efter det andet, kunne ingen forestille sig bandet uden superguitaristen Mark Knopfler - manden, der også skrev alle sangene.
Men nu er har Marks gamle venner fra storhedstiden besluttet sig for at give de evigt grønne sange endnu en tur rundt i manegen.
Således har Dire Straits-kæmpen Alan Clark (tangenter) sat sig i spidsen for den ekslusive europaturné, der lørdag fører bandet til Amager Bio i København og søndag til spillestedet Train i Aarhus.
- Mark ved alt om projektet. Og han er vild med idéen, siger Alan Clark, da B.T. online fanger ham via telefonen hjemme i England.
- Det er jo så godt som fejlfri pop/rocksange. Både musikken og teksten er i topklasse, så derfor bliver man aldrig træt af at spille dem, siger Clark.
Og det er bestemt ikke manglende job-tilbud, der har fået Clark og kompagni til at gå tilbage til Dire Straits-kataloget.
Siden gruppens officielle opløsning i midt-90'erne har Clark og bandets øvrige medlemmer spillet med så celebre navne som Lionel Richie, Elton John, Sting, Paul McCartney og Eric Clapton.
Og om bandet siger Clark:
- Vi har kun taget de allerbedste af de bedste. Og hver eneste aften er musikken derfor intet mindre end perfekt.
Men hvad gør man så med hullet, der blev efterladt af den legendariske Mark Knopfler.
Jo, via youtube fandt Alan Clark frem til den sydafrikanske musiker og skuespiller Terence Reis.
Født i Mozambique lyttede Terence allerede som helt ung til kontinentets lokale sun-musik. Og da han som teenager første gang stiftede bekendtskab med Knopflers helt specielle guitarteknik, indså han, at de to stilarter havde mange ting tilfælles.
Derfor har den hvide afrikaner videreudviklet stilen over to årtier. Og da Alan Clark hørte ham på youtube, var han ikke i tvivl:
- Vi havde for en kort overgang overvejet Marks lillebror Dave Knopfler. Men da jeg hørte Terence vidste jeg, at han var manden. Han kan nemlig på én gang genskabe musikken samtidig med, at han føjer sin egen stil og sjæl til.
Der er fredag aften stadig billetter til begge koncerter. De kan købes via billetlugen.dk