Nu kan man diagnosticere psykiatriske patienter på baggrund af optagelser af deres stemmer. Danske forskere står bag.
Bare ved hjælp af en ganske kort optagelse af personers stemme, er det nu muligt at afgøre, om stemmens ejer lider af sygdomme som depression, autisme eller skizofreni.
Det kan man, fordi en persons stemme ændrer sig som følge af sygdommen. Det fortæller Kristian Tylén, som er forsker i lingvistik, til Videnskabens Verden på P1.
Du kan høre mere om forskningen og forskernes samarbejde i klippet fra Videnskabens Verden på P1 hos Videnskab.dk
Kristian Tylén og hans kollega Riccardo Fusaroli har begge en baggrund i kognitiv semiotik og forsker lige nu i, hvordan man kan bruge stemmer som et redskab til diagnose af psykiatriske patienter. Indtil videre bliver den rigtige diagnose stillet i 90 procent af tilfældene.
Læs også hos Videnskab.dk: Hårde mænd har hårde stemmer
Næste skridt i forskningen er at forbedre metoden, så der ikke sker fejldiagnosticeringer hos de sidste 10 procent i forsøgene.
Forskerne ser det dog som en fordel, at de finder psykiatriske lidelser hos raske mennesker, da diagnosticeringen også skal ske i samråd med læger, psykologer eller psykiatere, der undersøger patienten nærmere.
Læs også hos Videnskab.dk:
Børn af skizofrene bliver psykisk syge
Blodprøver kan afsløre depression
Depression kan give varige skader på hjernen