Doping var organiseret og ekstremt udbredt i dansk cykelsport fra slutningen af 1990erne og frem til midten af 00erne. Holdene og lederne medvirkede selv til at organisere doping, og man kunne have rejst sager mod både Bjarne Riis, Johnny Weltz og Alex Pedersen, hvis ikke det var på grund af forældelsesfristen.
Det fastslog Morten Mølholm Hansen, direktør for Danmarks Idræts Forbund, ved et pressemøde tirsdag kl. 12 i anledning af offentliggørelsen af det længede ventede Anti Doping Danmark-rapport om doping i dansk cykelsport.
»Man kunne have rejst sager mod Johnny Weltz, Alex Pedersen og Bjarne Riis. Det er ikke det samme som at sige, at de ville være blevet dømt - men man kunne have rejst en sag,« fastslog Morten Mølholm på baggrund af rapporten, hvor de tre ledere hver især har erkendt at været vidende om doping blandt rytterne - og i Weltz' tilfælde aktivt deltaget i organiseringen.
»Der er begået et ledelsessvigt af markante dimensioner,« sagde Mølholm med adresse til de tre ovennævnte sportsdirektører på det Riis-ejede cykelhold.
Morten Mølholm Hansen mener, at man kan konkludere, at der skete en stor nedgang midt i det sidste årti, da testmetoderne blev bedre og mere udbredte, men han tror ikke, at doping er et overstået kapitel. Tværtimod.
»Vi er sikre på, at det stadig foregår i dansk cykelsport. Det foregår i mikrodoser, så man kan køre under radaren. Og så foregår det nok også med færre ryttere end for 10 år siden, hvor der var rigtig mange ryttere, der kørte med doping,« konstaterede Morten Mølholm Hansen.
DIF-direktøren mente, at den mest væsentlige årsag til dopingens udbredelse var, at det var stort set risikofrit at bruge det, indtil man forbedrede testmetoderne og foretog dem i større omfang end hidtil.
»Det er ekstremt vigtigt at sætte ind. Interviewene har vist, at tillid er vigtigt - men det, der afholder folk fra at dope sig, er risikoen for at blive taget,« fastslog Morten Mølholm.
Jesper Frigast, der er juridisk konsulent hos ADD, fortalte, at man var nået frem til flere forslag, der skal kunne hjælpe cyklingen med at minimere dopingmisbruget.
Det drejer sig blandt andet om, at det skal være muligt at teste rytterne om natten, og at det skal være umuligt for rytterne at kunne se deres egne tal, så de har mulighed for at bruge de tal i deres eget dopingmisbrug.
Samtidig skal cykelsporten skal være mindre afhængige af de kortsigtede sponsorater, så der er lidt mere sikkerhed for rytterne i stedet for, at de hvert eneste år skal ud og køre sig til en ny kontrakt.