- Jeg har ikke været involveret i en diskussion om, at nu skal vi have nogle nye eller anderledes rejseregler, sagde Lars Løkke på pressemødet, og det stemmer tilsyneladende ikke helt overens med de nye oplysninger.

- Jeg appellerer til, at Lars Løkke selv redegør for, hvornår han fik kendskab til rejsereglerne. Jyllands-Postens oplysninger tyder på, at han har diskuteret rejseregler tidligere end i sommers, hvor han sagde han selv besluttede at downgrade rejsereglerne, siger Hans Kristian Skibby.

Så mener du at Lars Løkke løj på pressemødet?

- Jeg er jo ikke sådan en skafot-dommer. Men jeg synes, at vi skal have Lars Løkkes egen forklaring, og jeg synes heller ikke en mand, der igen vil være statsminister i Danmark har noget at gøre i sådan en NGO-miljøorganisation, som der er stillet en del spørgsmålstegn ved, siger Hans Kristian Skibby.

Socialdemokraterne mener også,de nye oplysninger er et problem.

- Noget tyder på, at Lars Løkke igen har givet forkerte oplysninger, og det bekymrer mig. Man kan blive helt rundtosset af alle de oplysninger, og jeg vil opfordre Lars Løkke til at tænke sig grundigt om. Vi skal kunne have tillid til folk, der sættes i spidsen for store organisationer, siger Pernille Rosenkrantz Theil (S).