DF: Borgerne betaler for 1813-sammenbrud
DF-medlem af regionsrådet ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at få en aftale i stand mellem Region Hovedstaden og de praktiserende læger.
DF-medlem af regionsrådet ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at få en aftale i stand mellem Region Hovedstaden og de praktiserende læger.
Det er borgerne, der er taberne, efter at forhandlingerne om en ny model for akutordningen i Region Hovedstaden er brudt sammen.
Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis medlem af regionsrådet, Kenneth Kristensen Berth (DF).
Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) meddelte lørdag, at flere måneders forhandlinger er kollapset. Parterne har ikke kunnet nå til enighed om at få de praktiserende læger til at spille en rolle i regionens akuttelefonordning 1813.
»Det kommer patienterne i Region Hovedstaden nu til at betale for, fordi de praktiserende læger ikke bliver en del af akuttelefonen,« siger Kenneth Kristensen Berth i en skriftlig kommentar.
Han peger på, at de alment praktiserende læger er uddannet til at varetage kontakten om almenmedicinske problemstillinger. De læger, der nu sidder på 1813-ordningen, er læger med alle mulige andre specialer såsom anæstesiologi og reumatologi, lyder det fra Kenneth Kristensen Berth.
DF-politikerens eget parti stod sammen med de Konservative uden for det politiske flertal, der pr. 1. januar 2014 indførte en samlet akutordning for lægevagt og skadestue, Akuttelefonen 1813.
Kenneth Kristensen Berth mener, at flertallet i regionsrådet har »stået alt for stejlt på en ordning, som har fejlet på alle måder i forhold til ventetid, kvalitet og udkørende lægevagter«.
Han foreslår, at forhandlingerne mellem parterne genoptages med Dansk Folkeparti og Konservative i en mæglerrolle.
»Det kan ikke passe, at man kan finde ud af det i alle andre regioner, mens man ikke kan i Region Hovedstaden. Borgernes tillid til parterne forsvinder blot stille og roligt,« lyder det fra Kenneth Kristensen Berth.
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) erkender, at det ikke er lykkedes at nå til enighed. Selv om Akuttelefonen 1813 stadig lider under lange ventetider, er der dog sket fremskridt, påpeger hun.
»Siden akutordningen blev sat i værk 1. januar 2014, har vi iværksat flere forskellige tiltag, der gør, at vi i dag langt hen ad vejen har en velfungerende ordning, hvor ni ud af ti borgere siger, de føler sig lyttet til og får de rigtige råd. Men der er ingen tvivl om, at vi stadig skal have nedbragt ventetiderne, der stadig er urimeligt lange på nogle tidspunkter,« siger Sophie Hæstorp Andersen, der nu vil indkalde partierne bag akuttelefonen.
»Derfor vil jeg nu indkalde alle partier, så vi kan kigge på blandt andet rekruttering, arbejdsmiljø og nogle af de forslag, PLO er kommet med under forhandlingerne. Jeg vil meget gerne kvittere for, at vi har fået nogle gode ideer under forhandlingerne. Det har bestemt ikke været forgæves. Men vi har ikke kunnet imødekomme PLOs ønske om, at de skulle overtage det hele,« siger Sophie Hæstorp Andersen.