Dansk Folkeparti stiller sig nu i vejen for, at regeringen i denne valgperiode forringer overførselsindkomsterne som en del af skattereformen, skriver Information

En stor del af pengene og arbejdskraften til skattereformen skulle ellers findes ved, at netop dagpengemodtagere, efterlønnere og andre modtagere af overførselsindkomster fremover ikke fik så mange penge. Men i et fortroligt notat erkender SRSF-regeringen, at der er en »forligsbinding«, fordi en række partier - herunder Dansk Folkeparti - allerede har aftalt, hvordan netop disse milliarder skal bruges. Derfor må regeringen undlade at skære i overførselsindkomsterne, siger partiets næstformand, Peter Skaarup:

- Dansk Folkeparti forventer selvfølgelig, at regeringen står inde for indgåede forlig. Så skulle nogen finde på at lave ændringer i overførselsindkomsterne, kan det kun ske efter aftale med alle de partier, som står bag forliget. Og der kan Dansk Folkeparti på forhånd sige, at det vil vi under ingen omstændigheder være med til. Det er ikke rimeligt, at førtidspensionister, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere skal stilles ringere, fordi topskatten skal lettes. Det er også en af grundene til, at vi forlod skatteforhandlingerne.I notatet konkluderer Økonomi- og Indenrigsministeriet, Skatteministeriet samt Finansministeriet, at »skattereformen vil indebære en lang række ændringer i skatte- og afgiftslovgivningen, men ingen af disse forslag til ændringer er forligsbundet forstået således, at det er forlig eller aftaler, som alene kan ændres ved enighed mellem parterne«. Men det er til gengæld ændringen - eller forringelsen - af overførselsindkomsterne, som er bundet af det såkaldte satspuljeforlig fra 2003.

Det år ændrede SF, Socialdemokraterne, Radikale, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti senest satspuljereguleringsloven.

- Aftalen indeholder en tilslutning til princippperne bag 1) satsreguleringen og satspuljens tilvejebringelse, 2) anvendelsen af satspuljemidlerne og 3) udmøntning af puljen« hedder det i notatet, som er udarbejdet i forbindelse med de igangværende forhandlinger om skattereformen.

Forringelsen af overførselsindkomsterne er ellers en hjørnesten i regeringens plan om frem til 2022 at sænke skatten på arbejde med 14 milliarder kroner og øge arbejdsudbuddet med 14.600. Heraf kommer de tre miliarder kroner alene ved at ’afdæmpe’ reguleringen af overførselsindkomsterne. En øvelse som samtidig skal give 6.600 ekstra par hænder på arbejdsmarkedet.

Finansministeriet bekræfter i en skriftlig kommentar, at »forligskredsen skal være enig, hvis der skal ske ændringer i satspuljeforliget her og nu. Ellers vil ændringerne efter de normale regler først kunne træde i kraft efter et kommende folketingsvalg«.

BNB