DF accepterer ny regering men afviser topskattelettelse
Dansk Folkeparti kommer heller ikke til at acceptere topskattelettelser under en ny regering med V, LA og K.
Dansk Folkeparti kommer heller ikke til at acceptere topskattelettelser under en ny regering med V, LA og K.
Herning. DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil acceptere en regering mellem V, LA og K.
Det siger han til Ritzau, kort efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Venstres landsmøde har inviteret de to partier med i regeringen.
- Vi har hele tiden sagt, at vi peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, og så må han danne regering, siger han.
Han afviser dog fortsat topskattelettelser, hvis det skulle blive en del af et kommende regeringsgrundlag.
/ritzau/