Detailhandel afviser kritik
Detailhandel afviser kritik
Detailhandel afviser kritik
Det er leverandør-leddet og ikke butikkerne, der scorer gevinsten, når danskerne betaler mere for mad og drikke end andre EU-borgere, fastslår Danmarks største fødevarekoncern, FDB, som kommentar til Konkurrencestyrelsens årsredegørelse.
Detailbutikkernes indkøbspriser er for høje, simpelthen fordi konkurrencen mellem leverandørerne ikke er stor nok, mener FDB. Konkurrencestyrelsen ser især tre problemer i detailhandlen: Priserne i udvalgsvarehandlen dikteres i høj grad af leverandørerne, der kræver bindende priser. Det er blevet stadig sværere for mindre producenter og importører at få deres varer ind i dagligvarebutikkerne. Og priskonkurrencen på dagligvarer er dalende. /ritzau/