’Det var deres drømmebryllup’
Den polterabend, der lørdag endte med at sende den 37-årige vordende brudgom i døden, var optakten til et stort drømmebryllup, som skulle stå den 12. maj.
Den polterabend, der lørdag endte med at sende den 37-årige vordende brudgom i døden, var optakten til et stort drømmebryllup, som skulle stå den 12. maj.
Brudekjolen er købt, og Koldings største kirke er reserveret. Men den 12. maj bliver der stille i Kristkirken. Det bryllup, som skulle markere Glenn og Heidi Mensels store kærlighed, er aflyst.
- Det bryllup var deres store drøm. De har hele tiden sagt, at de ville have et kirkeligt bryllup, og det har de sparet sammen til gennem mange år nu. De blev borgerligt gift i 2004, da de startede butikken, men det her skulle være deres drømmebryllup, fortæller Dorte Mensel, der er svigermor til den 37-årige Glenn Mensel og mor til den efterladte enke Heidi Mensel.
Overrasket af venner
Tidligt lørdag eftermiddag omkom Glenn Mensel, der driver en guldsmed med sin hustru i Kolding Storcenter, i en tragisk flyulykke på sin egen polterabend. Hans storebror og 10 gode venner havde givet ham flyveturen i det 40 år gamle træningsfly fra Flyvestation Skrydstrup som en gave på den smukke solskinsdag.
- Glenn blev overrasket af alle sine venner i smykkebutikken, og så stod Heidi klar til at tage hans plads bag disken. Det var virkeligt gode venner, som bare ville give ham en rigtig god og dejlig oplevelse, siger Dorte Mensel.
Men noget gik galt. Efter få minutter i luften styrtede flyet ned, og Glenn Mensel
- Hun skulle gå op af kirkegulvet sammen med sine tre små børn. Vi havde allerede været ude at hente kjolen, siger Dorte Mensel, der fortæller, at børnene i øjeblikket kæmper med de barske realiteter.
- Børnene forstår det, men så alligevel ikke. De to på 7 og 8 går forstenet rundt. Den mindste siger, at han godt ved, at hans far er død. Men han siger, at far nok kommer igen, når der skal slås græs, fortæller hun om sine tre små børnebørn.
Den 12. maj skulle brylluppet stå klokken 13 i Kristkirken, som er den største i Kolding med 700 siddepladser. Herefter skulle der have været reception for venner og forretningsforbindelser, og om aftenen skulle familie og de nærmeste venner have holdt fest på Aagaard Kro. Der var reserveret værelser, så alle gæsterne kunne overnatte og spise fælles brunch i Bramdrupdam Hallerne dagen efter.
- Der skulle være plads til alle. Sådan var Glenn. Der var altid rum og plads til alle, og ingen fik nogensinde nej, siger Dorte Mensel.
Men lørdag den 12. maj bliver der ikke noget bryllup. Glenn Mensel blev lørdag erklæret død klokken 15.45 på Odense Universitetshospital.
Tekniske undersøgelser skal senere afgøre, hvad der fik det lille fly til at styrte ned.