Det er oftest nordjyder, der ender med at dø af en blodprop i hjertet, og det hænger sammen med, at de går mindre til læge, viser nyt studie.
Når to blodårer snævrer sig sammen og blokerer for blod til hjertet, er det ikke helt ligegyldigt, hvor i landet man bor. I Nordjylland og på Djursland er der nemlig relativt flere, som dør af en blodprop i hjertet, end i Nordsjælland og på Midtsjælland.
Og de blodrøde pletter på Danmarkskortet hænger sandsynligvis sammen med, om de ramte har været flittige til at gå til læge, inden de fik blodproppen. Det viser et nyt studie, som Annette Kjær Ersbøll, professor på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, står bag.
»Vi fandt faktisk syv gange større risiko for at dø af en blodprop blandt dem, der ikke gik til læge,« siger hun.
I studiet indgår alle danskere, som fik en blodprop i hjertet i perioden 2006 til 2011.
LOG IND PÅ BT PLUS og se om du bor i et af de områder i Danmark, hvor flest ender med at dø af en blodprop i hjertet.
Du får:
Artikel: Det uhyggelige danmarkskort
Grafik: Se hvor i landet flest danskere dør af blodpropper
Fakta: Tegn på en blodprop i hjertet
Fakta: Blodprop i hjertet
Artikel: Forpustelse var forkalkning
Det er oftest nordjyder, der ender med at dø af en blodprop i hjertet, og det hænger sammen med, at de går mindre til læge, viser nyt studie.
Når to blodårer snævrer sig sammen og blokerer for blod til hjertet, er det ikke helt ligegyldigt, hvor i landet man bor. I Nordjylland og på Djursland er der nemlig relativt flere, som dør af en blodprop i hjertet, end i Nordsjælland og på Midtsjælland.
Og de blodrøde pletter på Danmarkskortet hænger sandsynligvis sammen med, om de ramte har været flittige til at gå til læge, inden de fik blodproppen. Det viser et nyt studie, som Annette Kjær Ersbøll, professor på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, står bag.
»Vi fandt faktisk syv gange større risiko for at dø af en blodprop blandt dem, der ikke gik til læge,« siger hun.
I studiet indgår alle danskere, som fik en blodprop i hjertet i perioden 2006 til 2011.
Det drejer sig om 70.000 danskere, hvoraf 25 procent døde af blodproppen. En nærliggende forklaring på den store forskel, som også tidligere har været debatteret i medierne, er adgangen til læger.
Dels at man i nogle områder har længere afstand til læger, og dels at der i nogle områder er mangel på læger, således at det er sværere at få en tid. Men i det nye studie har man ikke kunnet se den sammenhæng.
»Men vores undersøgelser peger på, at det ikke er forklaringen,« siger Annette Kjær Ersbøll, som nu skal undersøge, hvad forskellen så kan skyldes.
»Der kan være nogle sociale forhold, indkomst- og uddannelsesniveau, som kan være en del af det, men det forklarer formentligt ikke det hele,« siger hun og uddyber, at det også kan handle om tradition og kultur for at gå til læge.
’Nordjyder er ikke pylrede’
Det billede genkender Annemette Knudsen Alstrup, som i 16 år har været praktiserende læge i den nordjyske by Støvring.
»Folk har jo forskellige tærskler for, hvornår de søger læge, og i den sammenhæng kan man måske nok sige, at nordjyder ikke er så pylrede,« siger Annemette Knudsen Alstrup, som også er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Nordjylland.
Og så tænker hun, at en stor del af forklaringen ligger i sociale og økonomiske forhold.
»Vi har jo fået langt bedre behandlingsmuligheder af hjertekar-sygdomme, men en stor del af den behandling handler om livsstilsfaktorer som alkohol og rygning. Og de forebyggelsestilbud, vi har, kan være en udfordring, hvis man ikke har så mange ressourcer. Hjælp til selvhjælp egner sig bedre til den øvre middelklasse,« siger hun.
Derudover er der nogle flaskehalse i systemet, fordi man mangler speciallæger i Nordjylland.
I Hjerteforeningen er man også opmærksomme på, at næsten dobbelt så mange nordjyder som københavnere dør efter en blodprop i hjertet. Og derfor har man skudt knap 500.000 kroner i et projekt, som skal undersøge, om forskellen i dødelighed skyldes nogle sygdoms- og adfærdmønstre hos patienterne eller om der måske er forskel på, hvordan lægerne registrerer dødsfaldene.
Forpustelse var forkalkning
Viggo Højen Jensen gik til lægen, da han pludselig blev meget forpustet. Omkring en måned senere fik han en livsvigtig operation
Gå nu til lægen! Så klar er opfordringen fra 69-årige Viggo Højen Jensen, der meget vel kunne have været død i dag, hvis ikke han selv havde søgt læge.
Viggo Højen Jensen, som bor med sin kone i byen Ålbæk i Nordjylland, nyder at gå lange ture med ægteparrets hund og betragter i det hele taget sig selv som aktiv. Derfor gik han til lægen i slutningen af efteråret 2013, da han let blev stakåndet selv ved små cykel- og gåture.
Lægen sendte ham hurtigt videre til Aalborg Universitetshospital, hvor Viggo Højen Jensen fik at vide, at han ikke måtte køre bilen hjem.
Haste-opereret
Den var nemlig gal med hans kranspulsåre, der var meget forkalket, og han skulle derfor have en tredobbelt bypass-operation hurtigst muligt.
»Der fløj da nogle tanker igennem én. Jeg blev ret hurtigt klar over, at det her var alvor. Det var en mærkelig situation at stå i lige pludselig,« fortæller han.
Omkring en måneds tid nåede der at passere, fra Viggo Højen Jensen gik til sin læge, og til han blev opereret i begyndelsen af januar 2014.
Efter operationen måtte Viggo Højen Jensen igennem et genoptræningsforløb, og i dag har han ingen mén.
Både konen og han er glad for, at han tog til lægen i tide. Han er nemlig ikke i tvivl om, hvilken udsigt han ellers havde haft.
»Hvis ikke jeg var gået til lægen, havde jeg med al sandsynlighed ikke været her længere. Jeg kan kun opfordre folk til at søge læge, hvis de begynder at få ondt i brystet og pludselig bliver let forpustede.«