Hvad end man beslutter sig for at tage en fuld udrensning af kroppen eller delvist forsøger at eliminere specifikke fødevarer fra kosten kan man se resultater inden for fem dage, hvis man følger principperne bag Body Self Development System, som både sportsfolk, skuespillere, musikere og politikere sværger til.

BT PLUS giver dig her en mini-guide til, hvordan du holder dig sund via kost.

Med BT PLUS får du:

- Styrk kroppen og undgå sygdomme

- Det skal du spise

- Her hjælper maden

- Opskrifter

Du kan læse mere om Body Selv Development System og dets oprindelse i artikel-pakken:

BT PLUS anbefaler også:



Det skal du spise

Kalk: Drop mælk. Få i stedet kalkbehovet dækket fra grønkål, spinat, broccoli, nødder, linser og bønner.

Korn og gryn: Gå efter havregryn, brune ris, boghvede og hirseflager, quinoa, riskiks, ris- og majsmel, undgå til gengæld hvedemel og hvide ris.

Sunde fedststoffer: A, D, E og K vitaminer har brug for det sunde fedt for at blive optaget i kroppen. Fedt har betydning for kolesterol, hjernen, leddene, hukommelsen, fordøjelsen og ikke mindst humøret. Få fedtstoffer med bla. omega-3 fra nødder, mandler, frø, kerner, grønne grøntsager, avokado, og koldpresset vegetabilsk olie. Undgå opvarmede olier i maden.

Frugt og grønt: Antioxidanter fra frugt bekæmper de frie radikaler, som vi får fra bl.a. tobaksrøg, forurenet luft, tilsætningsstoffer, dårlige fedtstoffer og stress. Grøntsager hjælper med at bekæmpe bakterier. Hold igen med frugten, da den indeholder frugtsukker. Undgå eksotiske frugter, der har et højt indhold frugtsukker, samt tomat, chili, kartoffel, aubergine og peberfrugter.

Proteiner: De hjælper med at opbygge hormoner, celler og muskler. Spis derfor masser af fisk, magert kød, fjerkræ, æg, bønner, nøddder og quinoia.

Vand: Dehydrering giver hovedpine, ledsmerter, træthed, tørre slimhinder og dårlig fordøjelse. Drik halvdelen af din vægt i deciliter vand om dagen, f.eks. skal en person, der vejer 75 kilo drikke 2,5 liter om dagen. Start dagen med en halv liter vand med saft fra en halv økologisk citron. Det hjælper leveren med at afgifte.

Økologisk: Frugt og grøntsager indeholder flere antioxidanter, og du undgår sprøjtegifte og tilsætningsstoffer.

Undgå

Farvestoffer, konseveringsmidler, tilsætningsstoffer, smagsforstærkere, sprøjtemidler og medicinrester. Det kan dræne din krop for energi.

Forarbejdede produkter som sukker, raffinerede kornprodukter og mælkeprodukter. Det kan bl.a. bivirke til, at dit blodsukker stiger voldsomt og kroppen producerer stresshormoner.

Mælkeprodukter. De kan provokere slimhinderne, lunger, næse, mellemører og øvrige luftveje, samt maveproblemer med fordøjelse og oppustethed.