Brasilien strutter af selvtillid efter en gunstig VM-lodtrækning, Italien lider allerede af junglefeber og hos de tyske VM-favoritter må Joachim Löw skrue ned for venskabsblusset med USA coach Klinsmann. Se reaktioner fra samtlige VM-grupper her.


Luiz Felipe Scolari, Brasilien.

- Det er sjette VM-slutrunde for Kroatien og de har et godt hold. For Cameroun er det femte deltagelse og de har før gjort det godt. Mexico er også en hård modstander. Der er ikke nogen nemme grupper. Men det er altid godt at åbne mod et europæisk hold, som måske ikke har akklimatiseret sig helt til brasilianske forhold. Det bliver en lige åbningskamp (12. juni, red.), men vi bor her, vi arbejder her og vi kender dette land bedre end nogen.

- Med så svær en lodtrækning er vi glade for at åbne et VM mod værtsnationen. Lille Kroatien mod mægtige Brasilien. Det bliver en match og en gigantisk motivation for mine spillere. Vi forsøge at underholde og gøre vores bedste, men jeg kan ikke love en plads mellem de sidste 16. Det mest afgørende er, at vi forbereder os optimalt og ikke overlader noget til tilfældigheder, hvad angår at være i form.

- Jeg tror ikke vi er i Dødens Gruppe. Der er stærke modstandfere i andre grupper, men vores er svær. Vi skal være forberedt fra første dag og bevare fokus. Det vil kræve vores bedste og er ikke bare afhængig af vores modstandere.

Jorge Sampaoli, Chile.

- En meget kompliceret gruppe. Det er selvfølgelig hårdt at skulle møde de forsvarende verdensmestre og yderligere et stærkt europæisk hold. Man formoder, at modstanderne er særligt svære på baggrund af deres historie, men når det bliver tid at spille, er Chile klar til at lave store kampe som vi gjorde det mod England og Spanien (Chile har netop vundet 2-0 over England og spillet 2-2 mod Spanien i september)

Ange Postecoglou, Australien.

- Vi er en ung nations i fodboldsammenhæng, så det er vores chance fopr at lave overskrifter. Vi er i en hård og spændende gruppe. Alle hold spiller god fodbold.

Jose Pekerman, Colombia.

- Det er en meget afbalanceret gruppe med et hold fra Afrika, et fra Europa og et asiatisk hold. Vi har vist, at vi kan konkurrere mod alle med en masse karakter.

Alberto Zaccheroni, Japan.

- Det er en skam, at vi har fået det bedste afrikanske hold som modstander. Omvendt har vi ikke fået et europæisk hold. Det er en ting at skulle møde Grækenland, hvis man også skal møde ente Holland eller Frankrig også. Vi kommer til at spille i varmen, men har erfaring at trække på fra Confederations Cup i år.

Cesare Prandelli, Italien

- Vi er slet ikke bekymrede over gruppen. Det ville have bekymret mig, hvis medierne var negyndt at sige det havde været en nem lodtrækning. Forholdene i Manaus bekymrer mig, for det er ikke bare hvem du møder, men hvordan du griber det an. Vi har dog nok en lille fordel overfor de andre hold med undtagelse af Uruguay for vi kender de vanskeligheder, vi havde med dem i Confederations Cup.

Roy Hodgson, England

- Det er en hård gruppe uden tvivl. Vi har fået næsten to etter seeedede hold, fordi Italien var meget uheldige med ikke at være mellem de otte øverste. Der bliver meget rejseaktivitet i mange af grupperne, men vores fordel er så, at vi har base i Rio de Janeiro og kun skal til Manaus en enkelt gang og de andre gange skal til Sao Paolo og Belo Horizonte.

Diego Forlan, forward Uruguay 

- Vi er kommet i en af de hårdeste grupper, men det var vi også ved forrige VM og vi kom fint ud af det. Kampene skal jo spilles.

Didier Deschamps, Frankrig

- Det kunne have været mere kompliceret. Det er godt vi ikke skal nordpå, hvor temperaturerne er høje. Vi kender Schweiz godt, men ikke Ecuador og Honduras. Som en del af forberedelserne vil vi helt sikkert møde et sydamerikansk hold.

Ottmar Hitzfeld, Schweiz.

- En meget tæt og intens gruppe med forskellig mentalitet. Europæiske hold overfor sydamerikanske nationer, det bliver meget interessant. Frankrig er en meget feffektiv modstander, men ingen klage herfra. Vi må bruge tiden til at forberede os optimalt.

Reinaldo Rueda, Ecuador

- Luftfugtigheden? Den slags har Ecuador ikke på sit klimakort. Det er en hjælp at vi skal møde Honduras (Rueda har trænet dem frem til 2010) og det bliver en kamp, vi skal spille med hovedet.

Alejandro Sabella, Argentina

- Vi kom ikke i Dødens Gruppe og det er positivt, at vi skal spille i Rio de Janeiro, Belo Horizonte og Porte Alegre. Alle ved, at jeg er en stor beundrer af brasiliansk fodbold og de har endda hjemmebane, så det er et tveægget sværd. Brasilien (som Argentina kan møde i knock out fasen, red.) har en stor træner og fantastiske spillere som virkelig kan udnytte hjemmebanefordelen.

Safet Susic, Bosnien.

- Argentina er gruppefavoritter og det bliver en stor oplevelse for os at møde dem på Maracana i vores første kamp. Vi har en lige chance sammen med Nigeria for at gå videre, men ingen skal undervurdere Iran. Vi har dog en fin chance for at avancere fra gruppen.

Carlos Queiroz, Iran.

- Vi er med for at møde de bedste i verden og skal øde Argentina, så vi kan ikke bede om mere.


Joachim Löw, Tyskland.

- Vi skal møde gamle venner. Det er altid specielt at have USA i vores gruppe. Jürgen Klinsmann og jeg har et langt og nært bekendtskab. Vi har jævnligt udvekslet idéer, men det stopper nok op til VM-kampen.


Paulo Bento, Portugal.

- En meget lige gruppe med Tyskland som favorit. Vi indledte også EM-slutrunden mod Tyskland og tabte 1-0 i en god kamp. USA og Ghana er begge velorganiserede med mange spillere fra de europæiske turneringer.

Jürgen Klinsmann, USA

- Jeg havde en fornemmelse af, at vi ville trække Tyskland. det er en af de sværeste puljer i hele VM. Vi har Portugal og Ronaldo, det kan ikke blive værre eller større. Men det er på den anden side, hvad VM handler om og vi tager den derfra. Forhåbentlig kan vi overraske nogen. Vi vil være forberedte og fortrøstningsfulde.


Hong Myung-bo, Sydkorea

- Vi spillede venskabskamp mod Rusland i november, men skal studere dem igen. Tingene ændrer sig. Folk siger det er en nem gruppe, men det er ikke sandt. Vi kan ikke undervurdere nogle af vores modstandere, som alle har kvaliteten til at gå videre.

Se hele VM-programmet ved at klikke HER