»Ingen handling«, »støvsuget for konkret politik« og »fattig på nyt indhold«. Sådan lyder dommen over statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) første nytårstale.
De danske medier er mandag enige om, at det var en dyster tale med fokus på den krisetid, som danskerne befinder sig i. Lederen i mandagens Berlingske fortæller om en nytårstale, der i den grad var »komponeret i mol«.'
Kritikken fra Berlingske går på, at talen var lutter ord uden bud på politisk handling.
- Heller ikke i nytårstalen var Helle Thorning-Schmidt i stand til at hoste op med blot konturerne af et svar på, hvad i alverden regeringen vil gøre for at afbøde krisen og dens konsekvenser, lyder det i avisens leder.
HVAD SYNES DU OM THORNINGS NYTÅRSTALE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Til Politiken siger politisk analytiker fra netavisen Altinget Rasmus Nielsen også, at nytårstalen var uden konkrete politiske planer.
- Den er renset for reformer og udspil og løfter. Men der er heller ikke rigtig nogen formaninger, så det er upræcist, hvordan vi skal hjælpe hende til at komme bedre ud af 2012 og ud af krisen. Det får vi ikke noget svar på, siger Rasmus Nielsen til Politiken.
{embedded type="node/polls" id="18087254"}
DR Nyheders politiske analytiker, Jens Ringberg, mener, at det var kendetegnende for talen, at den var uden nye visioner.
- Når en politisk tale er så fattig på nyt og kontroversielt indhold som denne, så er der tale om et meget bevidst valg fra taleren, vurderer Jens Ringberg.
Han mener, at talen var tiltænkt, at Helle Thorning-Schmidt ikke skulle sætte en dagsorden med klare og konkrete løsninger.
- Forklaringen må være, at statsministeren dels ville have forventningsafstemning få enhver tro på nye, fede tider til at forsvinde. Og for det andet dels ville prøve at træde i karakter over for danskerne. Som person og som politisk leder, skriver Jens Ringberg på dr.dk.
{embedded type="node/polls" id="18087281"}
Jyllands-Postens politiske redaktør Christine Cordsen fremhæver, at Helle Thorning-Schmidts nytårstale lagde op til et opgør om, hvem der er Danmarks arbejderparti en rolle, som Venstres Lars Løkke Rasmussen har forsøgt at fravriste Socialdemokraterne.
- Den almindelige hårdtarbejdende lønmodtager er udset til en hovedrolle i den politiske kamp i 2012. Thorning lagde op til at fortsætte værdidebatten om ret og pligt og et opgør med krævementaliteten, skriver Christine Cordsen.
{embedded type="node/polls" id="18087265"}
Hvad synes du om Helle Thorning-Schmidts nytårstale?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.