Arbejdsløshed, manglende vækst og massiv fraflytning. Solskinsøen har trukket sin del af negative overskrifter gennem tiden.
Prædikatet ‘tre-måneders-øen’ har sat sig fast som et klistermærke med superlim, for Bornholm har i nyere tid været en trist, kedelig og lukket ø uden for den turistede sommersæson.
I dag er det anderledes. Vintertæppet er godt nok trukket ned over Bornholm, men i et par store lokaler på Tejn Havn dufter der alligevel af værtshus. Midt i rummet står Christian Andersen og skovler vellugtende humle ud af den store øltank. Sammen med sin bedre halvdel, australske Jessica Jenkins, ejer han det populære ølbryggeri Penyllan Brewery, og her er der ikke noget, der hedder vinterlukket. De leverer hver dag øl til bornholmske, københavnske og udenlandske barer.
Penyllan Brewery er et godt symbol på ‘det nye Bornholm’. De seneste år er væksten nemlig eksploderet på Bornholm, og familier fra alle afkroge af landet valfarter til den populære ferieø.
Rune Holm har i et år båret titlen ‘tilflytterkonsulent’ for solskinsøen, og i den tid har han i alt haft kontakt til omkring 400 familier, der overvejede at skabe et liv stik syd for Sverige. Den store interesse fra vest afspejles også i boligpriserne. Alene i 2016 steg prisen på en bornholmsk standardvilla med 25,9 procent – klart mest i landet.
Bornholm kan nemlig tilbyde meget mere end cykelferie, sol over Gudhjem og solskin. Øen har nu overhalet de københavnske omegnskommuner, når væksten bliver fordelt på antallet af indbyggere. De seneste år har flere kreative sjæle etableret sig på øen for at skabe gourmetrestauranter, moderne kaffebarer og andre spændende projekter. Alle med ét gennemgående ønske: Bornholm skal ikke være en ‘tre-måneders-ø’, hvor alt er lukket uden for sommersæsonen.
Drømmehuset for en slik
Vandet er aldrig længere end en gåtur væk, drømmehuset kan du få for en slik, og så er luften bare friskere og renere på solskinsøen!
Men er det så kun kreative iværksættere med restaurantdrømme, der får et nyt liv på Bornholm? Slet ikke.
»Nej, nej, nej. Det er alle slags familier, der flytter til Bornholm. Alene i januar har jeg været i kontakt med 40 familier, og det er sgu alt fra sygeplejersken til regnskabscontrolleren og til direktøren, der overvejer at flytte herhen,« siger Rune Holm.
Fortællingen om ‘det nye Bornholm’ er Rune Holm helt med på. Han har selv boet på øen i 14 år og har derfor mærket det sidste par års udvikling. Solskinsøen er simpelthen blevet en bedre ø at bo på, når der ikke er solskin:
»Der er flere og flere kulturelle og gastronomiske steder, der holder åbent hele året rundt. Der er også kommet flere gode restauranter, og så er der faktisk begyndt at være forskellige arrangementer hver weekend i de forskellige byer. Det er en rigtig god udvikling,« siger han.
Men hvad skyldes Bornholms pludselige popularitet?
Når man spørger rundt omkring på det store torv i Rønne, er buddene mange.
Nogle nævner de små bornholmervirksomheders store nationale succeser, der har fået sat klippeøen på det gastronomiske danmarkskort: Svaneke Bryghus, der sælger øl i hele Danmark, Bornholms Mosteri, der har solgt over en million flasker rabarber-, hindbær-og solbærsaft landet over og så Restaurant Kadeau, der med gourmetmad af lokale råvarer skaffede Bornholm den første michelinstjerne i øens historie.
De store succeser betyder, at folk i hele landet dagligt bliver mindet om ‘den lille ø’ syd for Sverige. Det er dog også de store arrangementer på øen, som ifølge de lokale har en stor andel i ‘det nye Bornholm’.
Kan leve af én løn
Her nævnes især Folkemødet, der siden 2011 har trukket titusinder af besøgende til øen for at overvære debatter, diskutere politik og ellers bare nyde de bornholmske fristelser.
Det er dog hverken Bornholms Mosteri eller Folkemødet, der får en familie til at trække pløkkene op og rejse mod øst. Det er især natur og økonomien, der spiller en rolle for bornholmerdrømmene, fortæller Rune Holm:
»Først og fremmest ønsker folk udelivet på Bornholm. Her kan man køre mountainbike i skovene, ride på de små veje og dyppe sig i vandet tæt på ens hus. Og så er der selvfølgelig økonomien. Om man er direktør eller sygeplejerske, betyder ikke noget for, om man har råd til et hus her. Du kan få et dejligt hus til én mio. kroner, så de fleste kan blive boligejere.«
Det betyder ifølge Rune Holm også, at man ofte kan leve af én løn herovre. Derfor vælger mange familier at flytte til Bornholm med en iværksætterdrøm. Så kan den ene part i forholdet fokusere på et nystartet projekt, mens den anden kan tjene til føden i et fast job.
Det har ellers i mange år været fiskeri og landbrug, der har fyldt arbejdspladser ud på Bornholm. Men i dag er øen trådt ud af fiskeriets skygge:
»Landbrug og fiskeri har altid været en stor del af Bornholm, men de seneste år har den offentlige service overtaget. Det er alt fra turisme til madsteder. Der er stadig store landbrugsvirksomheder, men der er ikke så mange mennesker, der arbejder med det,« fortæller Sanne Steenberg Hansen, der er museumsformidler på Bornholms Museum.
De lokale bornholmere er stolte af fiskeriet, Hammershus, røgede sild og resten af øens historie og traditioner.
Det betyder dog ikke, at de mange ærkebornholmere ikke byder den nye udvikling velkommen. Fra Rønne Lufthavn til Gudhjem Havn. Fra spisestedet Brazz i Rønne til Superbrugsen i Allinge. Hvor man end spørger, får man det samme svar fra bornholmerne: »Vi vil have mere liv på Bornholm.«
’Man siger, at vi bornholmere har en chip, der sender os hjem igen’
Der er friskbagte croissanter og hjemmebrygget kaffe på bordet. Mens det smørbagte bagværk knaser i min mund, retter jeg blikket mod højre. Bag de pudsede vinduer gemmer sig klipper, havudsigt og blå himmel. Sådan her kunne man godt vænne sig til at fortære dagens vigtigste måltid. Faktisk får man næsten lyst til at pakke kufferten og bosætte sig på den berømte klippeø.
Foran mig sidder én, der netop er gået fra tanke til handling. Fra København til Bornholm. Jonas Lemvig Pedersen er restaurantchef på Nordlandet Restaurant, der er en del af Hotel Nordlandet. Han er oprindeligt fra Bornholm, men har boet i København i seks år. Savnet at hjemstavnen blev dog for stort, så sidste sommer flyttede han tilbage med sin lille familie:
»Vi laver jo lidt sjov med, at alle bornholmere har en ‘chip’ i sig, der siger, at vi skal komme tilbage til øen. Om vi så er 25, 40 eller 60 år, når det sker. Nu havde vi fået en lille søn, så det gav sig selv, at det skulle være nu,« siger den 25-årige restaurantchef.
Nordlandet Restaurant er bornholmsk, men de røgede sild er byttet ud med en ‘tatar af okseinderlår fra Hallegaard, tragtkantareller, peber og kål’ – af bornholmske råvarer, naturligvis.
Åbent året rundt
Menukortet er ikke det eneste sted, hvor Nordlandet adskiller sig fra den klassiske bornholmske restaurant. Stedet – både hotel og restaurant – har nemlig åbent året rundt.
Fra januar til december står køkkenchef Casper Sundin og langer gourmetretter over disken, men det, ikke kun turister og madglade tilflyttere, der tager for sig af glæderne:
»Vi har faktisk masser af lokale, der har været her fem, seks, syv gange. Det har været vigtigt for os at få de lokale med på vognen, og det er heldigvis lykkedes,« siger 28-årige Casper Sundin, mens han stolt viser de krogmodnede pølser frem.
De er fra den lokale slagter Hallegaard. Fisken får de fra Jonas Lemvig Pedersens far, der er erhvervsfisker på øen. Skåle, kopper og tallerkner er fra keramikværkstedet Lov i Listed, der også holder til på øen.
Det hele er lokalt, og det er faktisk et godt tegn på, hvorfor ‘det nye Bornholm’ sprudler:
»Der er nogle, der prøver at holde liv i Bornholm, og vi hjælper hinanden,« fortæller Jonas Lemvig Pedersen.
Den helt store drøm er fulde huse i restauranten hele året, men de to kolleger ved godt, at det er et meget optimistisk bud:
»Jeg tror aldrig, at der kommer til at være gang i den hele året, men det ville være perfekt, hvis man bare kunne forlænge sommersæsonen med to-tre måneder i hver ende,« siger Casper Sundin.
'Den her tre-måneders ting er latterlig'
Fra en stor til en lille ø. For fem år siden boede Jessica Andersen i australske Melbourne på den anden side af kloden, og i dag bruger hun sine dage i et lille bryggeri ved Tejn Havn på den bornholmske nordkyst. Kontrasten mellem Australien og Bornholm er massiv, men når man møder kærligheden i sit liv, er det om at tage chancen. Kærligheden hedder Christian Skovdal Andersen, og sammen har ægteparret bryggeriet Penyllan Brewery, der er populært på solskinsøen og i resten af Danmark.
Parrets danske eventyr begyndte i København, men en boligannonce i Politiken vækkede deres bornholmske opmærksomhed, og da Christian Skovdal Andersen tilmed havde familie på klippeøen, var beslutningen nem at træffe.
I dag har de boet på øen i fire år, og australske Jessica Andersen elsker det. Én særlig ting er hun dog efterhånden særdeles træt af:
»Den her tre-måneders ting er latterlig. Øen er fantastisk hele året, men det er jo et problem, hvis folk ikke kan spise, drikke eller se noget om vinteren. Det er for dårligt, at myndighederne pumper penge i virksomheder og projekter, der kun har fokus på turistsæsonen herovre,« siger hun.
Jessica Andersen bryggede også øl i Australien, og i dag har hun åbnet dørene for sit danske øl-eventyr. »Du skal se den her,« råber hun euforisk. Jeg er netop trådt ind i brygger-lokalerne på Tejn Havn og har selvfølgelig allerede et fyldt fadølsglas i hånden. Jessica viser mig forbi enorme øltanke, utallige fustager og tonsvis af tappede flaske øl, før vi kommer til det sjove rum. Blandt rækker af store trætønder peger hun på én bestemt med mærkaten ‘The Bitch’:
»Den her øl skulle faktisk hedde The Mistress, men det var bare sådan en lortedag, da jeg bryggede den. Alt gik galt, så jeg valgte at den skulle hedde ‘The Bitch’,« fortæller en storsmilende Jessica.
Krammer tønderne
Brygmesteren taler om sine øl, som de fleste mødre ville tale om deres børn. Én enkelt gang ligger hun helt bogstaveligt og krammer en af tønderne. Der er lagt kærlighed i de gyldne dråber, og det kan smages på de specielle øl.
Og specielle er de. Øllen minder nemlig mere om champagne og cider end om en klassisk pilsner. Jessica bruger nemlig en såkaldt vildgær, som hun skaber ved at stille en spand med sukkervand under et æbletræ i sin og mandens have. Derudover er øllet brygget af lokalt korn, og naturligvis gæret sammen med lokale bær og krydderier.
Ægteparrets bryggeri er selv en del af den gourmetbølge, der i de seneste år er skyllet ned over solskinsøen. Flere ølentusiaster valfarter til for at smage de gyldne væsker, og Jessica Andersen har også fået lov til at åbne baren Penyllan Bar & Kitchen på Hotel Nordlandet, hvor de specielle øl bliver langet over disken.
Ægteparret har boet på Bornholm i fire år, og i den periode har Jessica Andersen mærket en kæmpe udvikling, når det kommer til kulturelle og gastronomiske tilbud på øen. Sammenlignet med hjemstavnen er der dog et stykke vej endnu:
»I Melbourne gik jeg ud og spiste morgenmad tre-fire gange om ugen. Her på Bornholm har vi én kaffebar i Rønne.
'Hvis vi havde åbnet butikken en lørdag for tre år siden, var der kommet en enkelt forbi'
På en lille vej i lille Listed ligger en lille forretning – med meget stor efterspørgsel. Der er folk fra Danmark, Rusland, USA og sågar Saudi-Arabien, der er blevet forelsket i den keramik, som ægteparret Torben og Susanne Lov sælger.
Lov i Listed hedder butikken på den bornholmske nordkyst, og man kan komme på besøg hver lørdag. Førhen var der åbent flere dage om ugen, men interessen var simpelthen for stor. Det lyder som enhver forretningsmands store drøm, men der er ét problem. Torben Lov hånddrejer selv al keramikken, og det kan de færreste gøre ham efter. Han har nemlig arbejdet i faget i omkring halvtreds år og blev i sin tid uddannet i ‘den gamle lerskole’, som nyuddannede keramikere ikke mestrer. Torben Lov er uerstattelig.
Ægteparret slog dørene op for butikken i 2001, men har boet på øen i længere tid. De seneste år har de mærket en kæmpe fremgang i salget, og det skyldes især klippeøens pludselige popularitet:
»Det er jo gået så stærkt. Hvis vi havde åbnet butikken en lørdag for tre år siden, var der kommet en enkelt forbi,” fortæller Susanne Lov.
Kunder i januar
Nu strømmer folk til, om så kalenderen viser januar og der er frost på bilruden. Susanne Lov har selv en flittig hånd, når det kommer til tekstil og filt, men det har hun måtte lægge væk. Nu står hun for forretningen og alt det administrative, mens hendes ægtemand sidder og drejer på livet løs i værkstedet. Hver skål er en solgt skål.
Ægteparret har haft store glæde af Bornholms ‘genfødsel’, men det store keramikeventyr begyndte i 2014, da en af mændene bag den bornholmske michelin-restaurant Kadeau tog kontakt til Torben Lov. De ville have et nyt stel til deres restaurant, og derfra gik det stærkt. Der blev lavet farveprøver, diskuteret, lavet testmodeller og diskuteret noget mere. Sådan stod det på i flere uger, men til sidst havde de skabt serien ‘Kadeau’. Stellet går som varmt brød i butikken, og ægteparret får sågar også henvendelser fra Kadeau-gæster, der har set stellet ‘i aktion’. Nogle mere specielle end andre:
»Vi fik pludselig en telefonopringning fra nogle amerikanere, der havde taget turen fra Texas til København, og sad og spiste på Kadeau-restauranten. Her så de vores keramik og spurgte tjeneren:
»Hvor kommer det fra?”
»Bornholm«, svarede tjeneren.
»Hvad er det og hvor ligger det,« spurgte de igen.
»Lige under Sverige mod øst,« svarede tjeneren.
»Så kom de sgu herover i butikken og købte keramik. Og så spurgte de også, hvad de skulle lave, og der var så heldigvis jazz i Allinge den dag« fortæller Susanne Lov.
Lige nu er der så stor efterspørgsel i butikken, at Torben Lov lige når at dreje et par skåle, mens BT er på besøg. Det er håndværk med et stort H. Fra en stor klump ler til en flot, stor skål, går der ikke mere end 20-25 sekunder.
Torben og Susanne Lov fylder hhv. 65 og 60 år til foråret, så der er lagt i kakkelovnen til en stor fødselsdagsfest i den firlængede gård, der både fungerer som butik, værksted og hjem.
»Tjah... en fødselsdagsfest? Jeg tror sgu, at jeg går på værkstedet i stedet,« siger Torben Lov, mens han klarer endnu en skål.
