Hvad har ’Guld-Harald’ Nielsen og Gareth Bale til fælles? Begge har sprængt rammerne for, hvad en spiller kan koste. BT giver et bud på besnærende og besynderlige handler med fodboldens gyldne ben.

Fodboldens store vinterudsalg er et tidspunkt, hvor klubberne kan få lukket huller i truppen eller få hentet de forstærkninger, som giver ambitionerne nyt liv.

Og enhver FIFA-licenseret agent med respekt for sin kongeblå kameluldsfrakke sørger for at snøre skoene i januar og sondere markedet for nye og indbringende handler.

BT har kigget på både skelsættende og kuriøse handler i en verden, hvor et prisskilt på trecifrede millionbeløb trods afmatning stadig hører til dagens orden.

Realkredit Spanien
»Man kan ikke låne sig til velfærd,« lød det fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ved lanceringen af partiets såkaldte tilbagetrækningsreform. Den slags ser man stort på i Real Madrid, hvor tårnhøj gæld er noget, man kan snørkle sig ud af via politiske studehandler og sanering. Kongeklubben har i de seneste 20 år været blandt de helt store spillere på transfermarkedet. Næppe havde BBC i juli 2000 spurgt, ’om verden var blevet vanvittig’, da argentinske Hernan Crespo blev solgt fra Parma til Lazio for ca. 412,5 mio. kr., før Real Madrid lokkede Luis Figo til hovedstaden for 465 mio. kr. fra ærkerivalen Barcelona. De fem største handler i fodboldens historie, står der Real Madrid på med Gareth Bale som aktuel rekordholder på svimlende 750 mio. kr. efter sit skifte fra Tottenham i 2013. Han overtog titlen som verdens dyreste fra Cristiano Ronaldo, der kostede ca. 705 mio. kr., da han i 2009 blev købt i Manchester United.

Dobbelt op for ’Guds hånd’
Diego Maradona er den eneste spiller, som to gange er blevet solgt for den hidtil højeste transfersum. Den lille argentiner kostede rundt regnet 30 mio. kr., da han i 1982 blev solgt fra Boca Juniors til Barcelona. To år senere betalte Napoli 50 mio. kr. for en spiller, hvor betegnelsen frelser for en sjælden gangs skyld ikke var upassende eller blasfemisk. Da slet ikke, når han siden skulle score i en VM-slutrunde med dét, som efter eget udsagn var ’Guds hånd’.

Verdens dyreste dansker
Danmark har kun sjældent kunnet byde ind med fodboldspillere fra allerøverste hylde. Og de fleste har formentlig glemt, at Harald Nielsen engang kunne kalde sig verdens dyreste fodboldspiller. Frederikshavneren med kælenavnet ’Guld-Harald’ var blevet en stor mand i italiensk fodbold, hvor han var ligatopscorer for Bologna i både 1963 og året efter. Inter bød på målfarlige Nielsen og købte ham for en halv milliard lire, svarende til seks millioner danske kroner, i 1967. Efter karrierens afslutning havde Nielsen stadig fornemmelse for penge, og sammen med den daværende direktør i Herning Fremad, Helge Sander, var han med til at indføre betalt fodbold i lille, amatøragtige Danmark.

Fusk, lusk og lyssky mystik
Tiden læger alle sår. Og sletter mange spor. Kun få husker de besynderlige omstændigheder, hvorunder Carlos Tevez (tv.) og Javier Mascherano (th.) kom til Europa. Men i august 2006 dukkede den talentfulde argentinske duo op i West Ham og ikke i en af de etablerede storklubber med deltagelse i de europæiske klubturneringer. Det skulle vise sig, at Tevez og Mascherano reelt var ejet af Media Sports Investment, der pønsede på et opkøb af klubben fra det østlige London. Mascheranos bagdel kunne man ikke se for bare skosåler, men Tevez blev i West Ham og var en medvirkende faktor, da Hammers klarede sig fri af nedrykning. Professionelt.

Den tragiske figur
Gianluigi Lentini var det helt store nummer, da han i 1992 blev solgt fra Torino til AC Milan for rekordsummen 130 mio. kr. på et tidspunkt, hvor milaneserne ubetinget var en magtfaktor i international klubfodbold. Den driblestærke, hurtige og udfordrende kantspiller var med til at vinde mesterskabet i sin første sæson. Året efter forulykkede italieneren i sin Porsche med 180 km/t før en træningskamp, kom tilsyneladende hel og fin tilbage på træningsbanen, men blev aldrig helt den samme igen. Den hovedskade, han pådrog sig, gav sig udslag i en beskadiget balancenerve, og der var ikke helt samme snert i driblingerne.

Vild med Allan
Allan Simonsen er stadig den eneste dansker, der er blevet kåret til Årets fodboldspiller i Europa (1977, red.). I 1983 havde Simonsen tilbragt tre uforglemmelige sæsoner i FC Barcelona, men med et loft på maksimalt tre udlændinge blev den vildt vellidte dansker tilovers, da catalonierne investerede i en angiveligt talentfuld argentiner ved navn Diego Maradona. I stedet for at finde en passende klub for en mand med så høj en profil dumpede Simonsen ned i Charlton fra den næstbedste engelske række. Overgangssummen var på sølle 300.000 kr., men selv om den danske stjerne var hver en penny værd, viste der sig at være kronisk lavvande i klubkassen. Simonsen stemplede ud, inden året var omme, og tog hjem til Vejle.

Bizar bazar
Et sted i 1990erne var der næppe noget mere sexet og flamboyant på en fodboldbane end argentineren Claudio Caniggia. Langt, lækkert garn, indianerpandebånd og masser af mål i støvlerne. Tilsat playboymanerer, dårende, dejlige damer og et kokainmisbrug, der gik fra at være håndfaste rygter til en 13 måneder lang dopingkarantæne. I 2000 havde den fede dame dog så at sige sunget færdig på vegne af Caniggia, men en krøllet forbindelse mellem Dundee Uniteds italienske assistenttræner Dario Bonetti og Caniggia fra deres fælles fortid i Verona banede vejen for en kontrakt med en skotsk klub uden det store vingefang. Den transferfrie Caniggia ville bare gerne spille for at bevare en spinkel chance for en tur mere på landsholdet. Og han tryllebandt sit nye, evigt taknemlige publikum i form af både scoringer, ansvarsfølelse og smarte tricks med sydamerikansk magi indlejret. Året efter fortsatte det skotske eventyr hos Rangers FC.