Først fik vi Helle Thorning-Schmidts (S) advarsel om, at hårde tider venter forude. ’De fede tider er slut,’ fastslog statsministeren i sin nytårstale. Thorning lod forstå, at ’mange vil opleve forandringer,’ og at ’mange vil blive bedt om at tage en tørn ekstra. Nedskæringer, besparelser, reformer og beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i Danmarkshistorien, er i vente, lød nytårsbudskabet.
LÆS OGSÅ:
Så fulgte SF's formand, udenrigsminister Villy Søvndal, trop med en kronik i Berlingske lørdag om at være ’socialist i en krisetid. Også han bebudede reformer og søgte at forberede sit bagland på svære prioriteringer og en tid med mådehold.
Og i går kom så det tredje regeringsparti, De Radikale, med varsler for det nye år: ’2012 bliver et hårdt år,’ for ’krisen er dyb,’ fastslog økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager på De Radikales nytårsstævne. Svaret på krisen er ifølge Vestager reformer, mange reformer, ja flere end dem, der allerede er bebudet i regeringsgrundlaget. Reformer er nødvendige for at leve op til ambitionen om, at markant flere danskere skal være i arbejde og betale skat og væk fra en passiv tilværelse på overførselsindkomst.
LÆS OGSÅ:
Således er banen altså kridtet op af de tre regeringspartier. Værsgo’ Danmark: Der er hårde reformer i vente. Reformer af førtidspension, kontanthjælp, aktivering, fleksjob, skat og måske meget mere. Umiddelbart fornuftige, nødvendige og i den grad velkomne signaler fra de tre ministre.
Men det virkelig interessante er, i hvilken udstrækning Thorning, Vestager og Søvndal formår at sætte handling bag ordene. Realiteten er, at de tre partiers ledere ikke just går i takt i velfærdsdebatten, men at de nu er nødt til at finde fodslaget, hvis de vil noget med magten, som de i denne uge har været betroet i 100 dage.
Lige nu synes beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) at være den mest konkrete og insisterende med sin ambition om at hjælpe de alt for mange unge, der lever af offentlige ydelser eller af hjælp fra deres forældre og derfor hverken er i uddannelse eller arbejde.
Rettigheder og pligter skal følges ad, lyder mantraet fra Mette Frederiksen, der nu skylder at vise, at hun ikke blot har modet til at tale om de svære udfordringer, men også evnerne til at skabe et flertal for løsninger, som virker. Job, uddannelsespladser og måske en ekstra hånd til de unge, der af en eller anden grund har fået en skæv begyndelse i voksenlivet, kommer ikke af sig selv, blot fordi en minister taler meget om det.
LÆS OGSÅ:
I de forløbne 100 dage er Socialdemokraterne og SF blevet beskyldt for stribevis af løftebrud. Flertallet, der førte Thorning til Statsministeriet, er smuldret, fordi vælgerne svigter Socialdemokraterne og SF.
Hos De Radikale kan Margrethe Vestager sole sig i topplaceringer i popularitetsmålinger og glæde sig over, at vælgerne fortsat holder ved. Men også Vestager skylder at levere varen. Succes forpligter.
I valgkampen formåede den radikale leder at trække borgerlige vælgere over midten. De nye vælgere kom blandt andet i forventning om at få reformer på arbejdsmarkedet og en reform, der markant sikrer skatten på arbejde. De vælgere venter stadig på ’belønningen’ for at flytte krydset. De vil se handling bag alle de rigtige ord i valgkampen.
LÆS OGSÅ:
Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt skal en regering måles på, om den gør noget andet end en tidligere regering, og om den gør det, der er det rigtige for Danmark. De første 100 dage ved magten er gået. Løftebruds-debat og personsager har overskygget det meste. Nu venter nye dage med en dagsorden præget af dyb alvor. Det er stadig op ad bakke.