Gennem de seneste to år har der været meget fokus på at nedbringe ventetiderne her på vores akutmodtagelse. Der er blevet ansat flere læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Hvis patienterne oplever kortere ventetid, tror jeg, at de er mere tilfredse, og det giver en bedre stemning blandt patienter og sundhedspersonale.

Det sammen med, at vi løbende laver om på rutiner for at kunne gøre tingene på en anden måde, har gjort, at det nu er mere undtagelsen end reglen, at der er lange ventetider. Noget af det, som jeg tror, der har været med til afkorte ventetiderne, er, at vi bl.a. nu uddanner behandlersygeplejersker, der har kompetencer til at sende patienter, der har brug for det, direkte til røntgen. Desuden er der etableret et Fast-Track spor, hvor en læge, sekretær og sygeplejerske arbejder tæt sammen for at effektivisere patientforløbene. På den måde kan vi hurtigt få behandlet patienterne, og det frigør noget personale.

Var magtesløs

Men det har ikke altid været godt på Bispebjerg Hospital. Da jeg for fire år siden begyndte i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, var der ofte meget lange ventetider, hvor folk måtte vente rigtig, rigtig længe.

Folk er med god grund meget frustrerede, når de kommer her, og jeg blev magtesløs over ikke at kunne hjælpe på en ordentlig måde, og det var ikke en sjov periode. Jeg forstår godt, at det kan være svært for mange patienter med småskader at forstå, at de skal vente i flere timer, fordi der er nogle, der har det værre end dem. Det var virkelig ikke sjovt, og der var dage, hvor det handlede om ren overlevelse. Det er måske sat på spidsen, men sådan havde jeg det dengang.

Nogle kan godt vente

Men det er heldigvis blevet langt bedre i dag. Jeg har haft det lidt delt med opmærksomheden på ventetider og overbelægninger fra bl.a. pressen. Jeg synes, at det er godt, at der kommer fokus på problemet, for det har formentlig været med til at skabe nogle bedre forhold for os. Men nogle gange kan man godt føle, at kritikken er lidt unuanceret. De der ofte venter, er dem, der godt kan vente. Det er dem, der fejler mindst.

Jeg har nogle gange følt det som om, at vi blev trukket i hver sin retning. Kravet har været, at ventetiderne skulle ned, men samtidig skulle vi selvfølgelig tilse de sygeste patienter først. Det kan være lidt modstridende, og jeg har enkelte gange kunnet savne en nuanceret fremstilling.

Jeg har aldrig overvejet at stoppe som sygeplejerske, fordi vi havde for travlt. Jeg synes - også i den kaotiske periode - at det var sjovt at være akutsygeplejerske. Og jeg ville hellere blive for at forsøge at præge det i en bedre retning. Men der var mange, der sagde op i den tid - også flere end der plejer. Men om det skyldtes travlheden, ved jeg ikke, men det er nærliggende at tro.

Selvfølgelig er der stadig vagter, hvor man tænker ‘ fy for pokker, der var travlt i dag’, men der er længere imellem de dage. Og jeg tror ikke, at man kan komme udenom det, når man har en åben skadestue, som vi har på Bispebjerg Hospital. Det vil kræve et meget stort beredskab, der ikke vil stå mål med det, som man vil kunne opnå.