Sådan kan fremtiden se ud, hvis man skal tro kontroversielle prognoser for et Danmark, der har brug for at spænde livremmen ind, ifølge økonomiske eksperter. Brugerbetaling, regulering af overførselsindkomster og en solid opstramning er nogle af våbnene mod den slunkne pengekasse, Danmark er indehaver af, forlyder det.

Berlingske har talt med syv topøkonomer, der ser radikale reformer, som et middel til at understøtte den slunkne økonomi. For professor Nina Smith fra Aarhus Universitet er diagnosen klar. Nu handler det om at finde kuren.

- Efterlønsreformen løste ikke de langsigtede holdbarhedsproblemer, og efter gældskrisen i Europa er holdbarhedsproblemet forværret. Hvis man derudover som regeringen har ambitiøse mål om store miljø- og energiinvesteringer samt investeringer i uddannelse og forskning, vil der være behov for fortsatte betydelige reformer, fortæller hun til Berlingske med henvisning til tidligere sparetiltag, som for eksempel skolereformer, dagpengereform og ændring af efterlønnen.

Forslag på kollisionskurs

For tilhængere af den gode gamle velfærdsstat ser det dystert ud. Den er der simpelthen ikke råd til, peger flere af økonomerne på.

Det kan gå hen at blive et særdeles radikalt indgreb, mener politisk sociolog Klaus Levinsen:

- Der bliver jo gjort op med den universelle velfærdsstat, som alle bidrager til og får noget ud af efterfølgende. Det kolliderer f.eks. med vores opfattelse af, at alle skal have ret til uddannelse, fortæller han til B.T. og tilføjer, at forslagene vil kollidere med den siddende regerings politik. Men noget skal der ske, er alle enige om.

Professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet, forudser, at regeringen må i gang med det tunge arbejde, der griber ind i følsomme områder og velerhvervede rettigheder.

- Politikerne kender også til de lavthængende frugters princip, og de nemme løsninger er sluppet op. Så yderligere reformer vil være sværere at gennemføre, så de giver klare budgetmæssige forbedringer, siger han.

Ud over førnævnte forslag byder topøkonomerne også ind med andre idéer til at løse de økonomiske problemer. Beskatning på boligområdet, administrative forenklinger, langsigtede planer for offentlig investering, længere arbejdsdage og en budgetlov.