For Rolf Sørensen var valget til sidst ganske klart. Det måtte blive en doping-indrømmelse for åben skærm eller et farvel til det TV 2-job, han holder så meget af. Jeg er ikke i tvivl om, at et pres fra arbejdsgiveren på Kvægtorvet i Odense har været den udslagsgivende faktor. Rolf Sørensen kunne ikke undgå at opfatte det klare signal: Du kan ikke være hele Danmarks cykelkommentator på hele Danmarks sports-hjemmebane, hvis du er den sidste dinosaur, der nægter alt.
Vi ved, der har været møder. Vi kunne notere os, at TV 2' s sportschef Frederik Lauesen elegant signalerede i pressen, at Rolf Sørensen da med fordel kunne tale, hvis han ellers havde noget at tale om. Det ønske er blevet til et krav i takt med, at foråret nærmede sig. Af frygt for, at kanalens egne folk skulle blive en historie i sig selv. Og i erkendelse af, at ' Rolf er ren'-dyrkelsen nok ikke ville aftage. Så med de doping-afsløringer, der igen skyllede ned over cykelsporten primært fra USA og i skyggerne af den detroniserede Tour-konge Lance Armstrong, måtte Rolf Sørensen anerkende, at hans arbejdsgiver ikke kunne fortsætte med en ekspert, der stædigt ville fastholde, at man sandelig dengang i 90erne kunne vinde både sejre og førertrøjer på vilje, smerte og lidt mere træning end alle de dopede konkurrenter.
Benægtelsen blev mere og mere grinagtig og genstand for stor komik. TV 2 kunne ikke leve med det. Rolf Sørensen blev bare nødt til at opgive den løgn, han har beskyttet og forsvaret i flere årtier - fordi TV 2 havde noget voldsommere at forsvare: TV-stationens troværdighed. Der er ganske vist stor opstandelse i Holland, hvor undersøgelserne af cykelholdet Rabobank sparker spøgelser ud af skabene. Men Rolf Sørensen, der kørte for Rabobank i sin karrieres efterår, har ikke været presset af de spøgelser. Ikke et sekund. Og i hvert fald ikke mere end så meget andet, der er kommet frem gennem årene.
Det var altså ikke stemmerne fra fortiden, der pressede Rolf Sørensen. Det var stemmerne, der skulle bestemme, om han skal tjene penge på at kommentere cykelsport i fjernsynet.
Rolf Sørensen gør selvfølgelig det eneste rigtige. Det var en patetisk omgang at høre ham forsvare løgnen, når enhver kunne lægge to og to sammen, og når indicierne opbygget gennem næsten to årtier var så markante. Han kunne måske have levet sin løgn hele vejen gennem livet til lidt hovedrysten og lidt spredt latter, hvis ikke han havde været en vigtig figur i cykelsport. Men det er præcist, hvad han er - en vigtig figur. Som stemmen, der guider danskerne gennem en sportsgren, der stadig har misundelsesværdige seertal.
Han gør det rigtige. Men jeg savner at se ham gøre det færdigt. Jeg hylder ikke ham, der udleverer andre. Men jeg vil gerne hylde ham, der forsøger at gøre de rette mennesker klogere på, hvordan man snød, og hvem der hjalp. Det bidrager Rolf Sørensen ikke med, og det er beklageligt. Vi har fået, hvad Rolf Sørensen skulle af med for at beholde det arbejde, han gør godt, når han er bedst. Ikke mere. Ikke mindre.
Jacob Staehelin er sportschef på BT