En spole i lygtepælen brændte af og brændte samtidig en lille ledning over, der uheldigvis fik berøring med selve pælen, som blev strømførende. Da hunden tissede på lygtepælen fik den dermed strøm og døde.

Randers Kommune tjekker jævnligt lygtepælene, men Lars Bolander mener ikke, at tjekkene kunne forhindre denne slags uheld.

- De løbende tjek ville næppe have gjort en forskel netop fordi der er tale om et ekstrem sammenfald af begivenheder. Spolen er brændt af OG har samtidig brændt en ledning over, der rammer så uheldigt, at selve metalpælen bliver strømførende, siger Lars Bolander.

Han mener ikke, at folk for fremtiden skal frygte hverken at lufte hund eller røre ved lygtepæle.